Danmark første E-kursus for dig med handicap.

 af Thomas Wibling, @ 10 september, 2009

Kunne du tænke dig at sætte skub i din personlige udvikling, dit potentiale og dine muligheder og gøre det der hvor du befinder dig?

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap og få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

Se mere her: Klik her

Pris og 100% tilfredshedsgaranti

Særlig introduktionspris for hele e-kurset kr. 295,- (normalpris kr. 495,-). Du får en 100% tilfredsgaranti. Er du ikke tilfreds får du alle dine penge tilbage - du har alt at vinde og intet at tabe!

Kommentarer: Skriv din mening!

Danmark første E-kursus for dig med handicap.

 af admin, @ 10 september, 2009

Kunne du tænke dig at sætte skub i din personlige udvikling, dit potentiale og dine muligheder og gøre det der hvor du befinder dig?

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap og få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

Se mere her: Klik her

Pris og 100% tilfredshedsgaranti

Særlig introduktionspris for hele e-kurset kr. 295,- (normalpris kr. 495,-). Du får en 100% tilfredsgaranti. Er du ikke tilfreds får du alle dine penge tilbage - du har alt at vinde og intet at tabe!

Kommentarer: Skriv din mening!

Danmark første E-kursus for dig med handicap.

 af admin, @ 10 september, 2009

Kunne du tænke dig at sætte skub i din personlige udvikling, dit potentiale og dine muligheder og gøre det der hvor du befinder dig?

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap og få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

Læs mere her: Klik her

Pris og 100% tilfredshedsgaranti

Særlig introduktionspris for hele e-kurset kr. 295,- (normalpris kr. 495,-). Du får en 100% tilfredsgaranti. Er du ikke tilfreds får du alle dine penge tilbage - du har alt at vinde og intet at tabe!

Kommentarer: Skriv din mening!

Danmark første E-kursus for dig med handicap.

 af admin, @ 10 september, 2009

Kunne du tænke dig at sætte skub i din personlige udvikling, dit potentiale og dine muligheder og gøre det der hvor du befinder dig?

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap og få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

Læs mere her: Klik her

Pris og 100% tilfredshedsgaranti

Særlig introduktionspris for hele e-kurset kr. 295,- (normalpris kr. 495,-). Du får en 100% tilfredsgaranti. Er du ikke tilfreds får du alle dine penge tilbage - du har alt at vinde og intet at tabe!

Kommentarer: Skriv din mening!

Danmark første E-kursus for dig med handicap.

 af admin, @ 10 september, 2009

Kunne du tænke dig at sætte skub i din personlige udvikling, dit potentiale og dine muligheder og gøre det der hvor du befinder dig?

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap og få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

Læs mere her: Klik her

Pris og 100% tilfredshedsgaranti

Særlig introduktionspris for hele e-kurset kr. 295,- (normalpris kr. 495,-). Du får en 100% tilfredsgaranti. Er du ikke tilfreds får du alle dine penge tilbage - du har alt at vinde og intet at tabe!

Kommentarer: Skriv din mening!

Danmark første E-kursus for dig med handicap.

 af admin, @ 10 september, 2009

Kunne du tænke dig at sætte skub i din personlige udvikling, dit potentiale og dine muligheder og gøre det der hvor du befinder dig?

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap og få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

Læs mere her: Klik her

Pris og 100% tilfredshedsgaranti

Særlig introduktionspris for hele e-kurset kr. 295,- (normalpris kr. 495,-). Du får en 100% tilfredsgaranti. Er du ikke tilfreds får du alle dine penge tilbage - du har alt at vinde og intet at tabe!

Kommentarer: Skriv din mening!

Danmark første E-kursus for dig med handicap.

 af admin, @ 10 september, 2009

Kunne du tænke dig at sætte skub i din personlige udvikling, dit potentiale og dine muligheder og gøre det der hvor du befinder dig?

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap og få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

Læs mere her: Klik her

Pris og 100% tilfredshedsgaranti

Særlig introduktionspris for hele e-kurset kr. 295,- (normalpris kr. 495,-). Du får en 100% tilfredsgaranti. Er du ikke tilfreds får du alle dine penge tilbage - du har alt at vinde og intet at tabe!

Kommentarer: Skriv din mening!

Danmark første E-kursus for dig med handicap.

 af admin, @ 10 september, 2009

Kunne du tænke dig at sætte skub i din personlige udvikling, dit potentiale og dine muligheder og gøre det der hvor du befinder dig?

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap og få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

Læs mere her: Klik her

Pris og 100% tilfredshedsgaranti

Særlig introduktionspris for hele e-kurset kr. 295,- (normalpris kr. 495,-). Du får en 100% tilfredsgaranti. Er du ikke tilfreds får du alle dine penge tilbage - du har alt at vinde og intet at tabe!

Kommentarer: Skriv din mening!

Danmark første E-kursus for dig med handicap.

 af admin, @ 10 september, 2009

Kunne du tænke dig at sætte skub i din personlige udvikling, dit potentiale og dine muligheder og gøre det der hvor du befinder dig?

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap og få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

Læs mere her: Klik her

Pris og 100% tilfredshedsgaranti

Særlig introduktionspris for hele e-kurset kr. 295,- (normalpris kr. 495,-). Du får en 100% tilfredsgaranti. Er du ikke tilfreds får du alle dine penge tilbage - du har alt at vinde og intet at tabe!

Kommentarer: Skriv din mening!

Danmark første E-kursus for dig med handicap.

 af admin, @ 10 september, 2009

Kunne du tænke dig at sætte skub i din personlige udvikling, dit potentiale og dine muligheder og gøre det der hvor du befinder dig?

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap og få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

Læs mere her: Klik her

Pris og 100% tilfredshedsgaranti

Særlig introduktionspris for hele e-kurset kr. 295,- (normalpris kr. 495,-). Du får en 100% tilfredsgaranti. Er du ikke tilfreds får du alle dine penge tilbage - du har alt at vinde og intet at tabe!

Kommentarer: Skriv din mening!

E-kursus - NYHED!

 af admin, @ 4 september, 2009

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap! Få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

SÆRLIGT INTRODUKTIONSTILBUD: Pris kr. 295, - (normal pris kr. 495,-)

Se mere her - Klik her!

Kommentarer: Skriv din mening!

E-kursus - NYHED!

 af admin, @ 4 september, 2009

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap! Få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

SÆRLIGT INTRODUKTIONSTILBUD: Pris kr. 295, - (normal pris kr. 495,-)

Se mere her - Klik her!

Kommentarer: Skriv din mening!

E-kursus - NYHED!

 af admin, @ 4 september, 2009

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap! Få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

SÆRLIGT INTRODUKTIONSTILBUD: Pris kr. 295, - (normal pris kr. 495,-)

Se mere her - Klik her!

Kommentarer: Skriv din mening!

E-kursus - NYHED!

 af admin, @ 4 september, 2009

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap! Få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

SÆRLIGT INTRODUKTIONSTILBUD: Pris kr. 295, - (normal pris kr. 495,-)

Se mere her - Klik her!

Kommentarer: Skriv din mening!

E-kursus - NYHED!

 af admin, @ 4 september, 2009

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap! Få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

SÆRLIGT INTRODUKTIONSTILBUD: Pris kr. 295, - (normal pris kr. 495,-)

Se mere her - Klik her!

Kommentarer: Skriv din mening!

E-kursus - NYHED!

 af admin, @ 4 september, 2009

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap! Få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

SÆRLIGT INTRODUKTIONSTILBUD: Pris kr. 295, - (normal pris kr. 495,-)

Se mere her - Klik her!

Kommentarer: Skriv din mening!

E-kursus - NYHED!

 af admin, @ 4 september, 2009

 

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap! Få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

SÆRLIGT INTRODUKTIONSTILBUD: Pris kr. 295, - (normal pris kr. 495,-)

Se mere her - Klik her!

Kommentarer: Skriv din mening!

Handicapråd - den gode praksis

 af Jan Jakobsen, @ 16 februar, 2009

Handicapråd - den gode praksis! Sådan lyder titlen på en pjece, som Kommunernes Landsforening og Danske Handicaporganisationer har udgivet med gode råd til landets handicapråd.

Pjecen er blandt andet resultatet af en række møder, som man har afholdt i de fem regioner. Den sætter fokus på områder, hvor samarbejdet og arbejdsgangene i rådene kan forbedres, og hvor der har været eksempler på uklarheder om rådets opgaver og kompetencer.

Pjecen bygger i høj grad på konkrete forespørgsler og forslag fra kommuner og handicapråd med udgangspunkt i ”den gode praksis” i rådene. kommer også med idéer til, hvordan handicaprådet kan få et bedre samarbejde indbyrdes mellem rådets medlemmer og mere indflydelse på de initiativer og beslutninger, der vedrører borgere med handicap. Pjecen kan bestilles på tryk hos Rigmor Lond, KL, (ril@kl.dk) eller downloades fra KL’s hjemmeside: http://kl.dk/_bin/2b0d670e-d231-42f7-8f77-b64e6036c079.pdf

Kommentarer: Skriv din mening!

Ikke altid sund fornuft at købe stort ind

 af Jan Jakobsen, @ 13 februar, 2009

Store indkøb i udbud og standardiseringer kan være en fare for, at et menneske med handicap får det helt rigtige hjælpemiddel, advarer man nu om fra Danske Handicaporganisationer.

DH mener ikke altid, at den standardisering, der er følgen, er et gode for brugerne - og dermed heller ikke for økonomien. Undersøgelser peger nemlig på, at jo mere tilfreds en bruger er for sit hjælpemiddel, jo længere tid har man det. Jo bedre hjælpemidlet passer, jo større sandsynlighed er der også for, at der ikke bliver søgt om noget nyt. Stig Langvad, der er formand for DH, mener derfor at det er billigere at give mere frit valg.

Kommentarer: Skriv din mening!

Handicapråd - den gode praksis

 af admin, @ 10 februar, 2009

Handicapråd - den gode praksis! Sådan lyder titlen på en pjece, som Kommunernes Landsforening og Danske Handicaporganisationer har udgivet med gode råd til landets handicapråd.

Pjecen er blandt andet resultatet af en række møder, som man har afholdt i de fem regioner. Den sætter fokus på områder, hvor samarbejdet og arbejdsgangene i rådene kan forbedres, og hvor der har været eksempler på uklarheder om rådets opgaver og kompetencer.

Pjecen bygger i høj grad på konkrete forespørgsler og forslag fra kommuner og handicapråd med udgangspunkt i ”den gode praksis” i rådene. kommer også med idéer til, hvordan handicaprådet kan få et bedre samarbejde indbyrdes mellem rådets medlemmer og mere indflydelse på de initiativer og beslutninger, der vedrører borgere med handicap. Pjecen kan bestilles på tryk hos Rigmor Lond, KL, (ril@kl.dk) eller downloades fra KL’s hjemmeside: http://kl.dk/_bin/2b0d670e-d231-42f7-8f77-b64e6036c079.pdf

Kommentarer: Skriv din mening!

Handicapråd - den gode praksis

 af admin, @ 10 februar, 2009

Handicapråd - den gode praksis! Sådan lyder titlen på en pjece, som Kommunernes Landsforening og Danske Handicaporganisationer har udgivet med gode råd til landets handicapråd.

Pjecen er blandt andet resultatet af en række møder, som man har afholdt i de fem regioner. Den sætter fokus på områder, hvor samarbejdet og arbejdsgangene i rådene kan forbedres, og hvor der har været eksempler på uklarheder om rådets opgaver og kompetencer.

Pjecen bygger i høj grad på konkrete forespørgsler og forslag fra kommuner og handicapråd med udgangspunkt i ”den gode praksis” i rådene. kommer også med idéer til, hvordan handicaprådet kan få et bedre samarbejde indbyrdes mellem rådets medlemmer og mere indflydelse på de initiativer og beslutninger, der vedrører borgere med handicap. Pjecen kan bestilles på tryk hos Rigmor Lond, KL, (ril@kl.dk) eller downloades fra KL’s hjemmeside: http://kl.dk/_bin/2b0d670e-d231-42f7-8f77-b64e6036c079.pdf

Kommentarer: Skriv din mening!

Handicapråd - den gode praksis

 af admin, @ 10 februar, 2009

Handicapråd - den gode praksis! Sådan lyder titlen på en pjece, som Kommunernes Landsforening og Danske Handicaporganisationer har udgivet med gode råd til landets handicapråd.

Pjecen er blandt andet resultatet af en række møder, som man har afholdt i de fem regioner. Den sætter fokus på områder, hvor samarbejdet og arbejdsgangene i rådene kan forbedres, og hvor der har været eksempler på uklarheder om rådets opgaver og kompetencer.

Pjecen bygger i høj grad på konkrete forespørgsler og forslag fra kommuner og handicapråd med udgangspunkt i ”den gode praksis” i rådene. kommer også med idéer til, hvordan handicaprådet kan få et bedre samarbejde indbyrdes mellem rådets medlemmer og mere indflydelse på de initiativer og beslutninger, der vedrører borgere med handicap. Pjecen kan bestilles på tryk hos Rigmor Lond, KL, (ril@kl.dk) eller downloades fra KL’s hjemmeside: http://kl.dk/_bin/2b0d670e-d231-42f7-8f77-b64e6036c079.pdf

Kommentarer: Skriv din mening!

Ikke altid sund fornuft at købe stort ind

 af admin, @ 10 februar, 2009

Store indkøb i udbud og standardiseringer kan være en fare for, at et menneske med handicap får det helt rigtige hjælpemiddel, advarer man nu om fra Danske Handicaporganisationer.

DH mener ikke altid, at den standardisering, der er følgen, er et gode for brugerne - og dermed heller ikke for økonomien. Undersøgelser peger nemlig på, at jo mere tilfreds en bruger er for sit hjælpemiddel, jo længere tid har man det. Jo bedre hjælpemidlet passer, jo større sandsynlighed er der også for, at der ikke bliver søgt om noget nyt. Stig Langvad, der er formand for DH, mener derfor at det er billigere at give mere frit valg.

Kommentarer: Skriv din mening!

Ikke altid sund fornuft at købe stort ind

 af admin, @ 10 februar, 2009

Store indkøb i udbud og standardiseringer kan være en fare for, at et menneske med handicap får det helt rigtige hjælpemiddel, advarer man nu om fra Danske Handicaporganisationer.

DH mener ikke altid, at den standardisering, der er følgen, er et gode for brugerne - og dermed heller ikke for økonomien. Undersøgelser peger nemlig på, at jo mere tilfreds en bruger er for sit hjælpemiddel, jo længere tid har man det. Jo bedre hjælpemidlet passer, jo større sandsynlighed er der også for, at der ikke bliver søgt om noget nyt. Stig Langvad, der er formand for DH, mener derfor at det er billigere at give mere frit valg.

Kommentarer: Skriv din mening!

Ikke altid sund fornuft at købe stort ind

 af admin, @ 10 februar, 2009

Store indkøb i udbud og standardiseringer kan være en fare for, at et menneske med handicap får det helt rigtige hjælpemiddel, advarer man nu om fra Danske Handicaporganisationer.

DH mener ikke altid, at den standardisering, der er følgen, er et gode for brugerne - og dermed heller ikke for økonomien. Undersøgelser peger nemlig på, at jo mere tilfreds en bruger er for sit hjælpemiddel, jo længere tid har man det. Jo bedre hjælpemidlet passer, jo større sandsynlighed er der også for, at der ikke bliver søgt om noget nyt. Stig Langvad, der er formand for DH, mener derfor at det er billigere at give mere frit valg.

Kommentarer: Skriv din mening!

Arbejdskraftreserve uden arbejde

 af Jan Jakobsen, @ 10 februar, 2009

Mennesker med en psykisk lidelse vil gerne ind på arbejdsmarkedet, og de udgør en arbejdskraftreserve, der godt kan komme i arbejde, blot de får den rigtige hjælp og arbejdet kan tilpasses deres særlige behov.

Denne vurdering kommer fra Landsforeningen af Psykiatribrugere, LAP. Foreningen anslår at mellem en trediedel og halvdelen af de sindslidende, der i dag er på førtidspension, i et eller andet omfang kan spille en rolle på arbejdsmarkedet. Samtidig påpeger foreningen, at et problelm dog er, at loven om aktiv beskæftigelsesindsats kun giver jobcentrene meget begrænsede muligheder i forhold til førtidspensionister. Foreningen peger også på, at både jobcentrene og virksomhederne, ikke er opmærksomme på, at der er kommet nye muligheder for at kompensere mennesker med et psykisk handicap gennem eksempelvis personlig assistance.

Kommentarer: Skriv din mening!

Arbejdskraftreserve uden arbejde

 af admin, @ 10 februar, 2009

Mennesker med en psykisk lidelse vil gerne ind på arbejdsmarkedet, og de udgør en arbejdskraftreserve, der godt kan komme i arbejde, blot de får den rigtige hjælp og arbejdet kan tilpasses deres særlige behov.

Denne vurdering kommer fra Landsforeningen af Psykiatribrugere, LAP. Foreningen anslår at mellem en trediedel og halvdelen af de sindslidende, der i dag er på førtidspension, i et eller andet omfang kan spille en rolle på arbejdsmarkedet. Samtidig påpeger foreningen, at et problelm dog er, at loven om aktiv beskæftigelsesindsats kun giver jobcentrene meget begrænsede muligheder i forhold til førtidspensionister. Foreningen peger også på, at både jobcentrene og virksomhederne, ikke er opmærksomme på, at der er kommet nye muligheder for at kompensere mennesker med et psykisk handicap gennem eksempelvis personlig assistance.

Kommentarer: Skriv din mening!

Arbejdskraftreserve uden arbejde

 af admin, @ 10 februar, 2009

Mennesker med en psykisk lidelse vil gerne ind på arbejdsmarkedet, og de udgør en arbejdskraftreserve, der godt kan komme i arbejde, blot de får den rigtige hjælp og arbejdet kan tilpasses deres særlige behov.

Denne vurdering kommer fra Landsforeningen af Psykiatribrugere, LAP. Foreningen anslår at mellem en trediedel og halvdelen af de sindslidende, der i dag er på førtidspension, i et eller andet omfang kan spille en rolle på arbejdsmarkedet. Samtidig påpeger foreningen, at et problelm dog er, at loven om aktiv beskæftigelsesindsats kun giver jobcentrene meget begrænsede muligheder i forhold til førtidspensionister. Foreningen peger også på, at både jobcentrene og virksomhederne, ikke er opmærksomme på, at der er kommet nye muligheder for at kompensere mennesker med et psykisk handicap gennem eksempelvis personlig assistance.

Kommentarer: Skriv din mening!

Arbejdskraftreserve uden arbejde

 af admin, @ 10 februar, 2009

Mennesker med en psykisk lidelse vil gerne ind på arbejdsmarkedet, og de udgør en arbejdskraftreserve, der godt kan komme i arbejde, blot de får den rigtige hjælp og arbejdet kan tilpasses deres særlige behov.

Denne vurdering kommer fra Landsforeningen af Psykiatribrugere, LAP. Foreningen anslår at mellem en trediedel og halvdelen af de sindslidende, der i dag er på førtidspension, i et eller andet omfang kan spille en rolle på arbejdsmarkedet. Samtidig påpeger foreningen, at et problelm dog er, at loven om aktiv beskæftigelsesindsats kun giver jobcentrene meget begrænsede muligheder i forhold til førtidspensionister. Foreningen peger også på, at både jobcentrene og virksomhederne, ikke er opmærksomme på, at der er kommet nye muligheder for at kompensere mennesker med et psykisk handicap gennem eksempelvis personlig assistance.

Kommentarer: Skriv din mening!

Hvem skal lave overenskomst?

 af Jan Jakobsen, @ 7 januar, 2009

To fagforbund inden for LO er nu i åben strid om, hvem der skal tegne overenskomst med handicaphjælpere.

Den nye lovgivning om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) har øget behovet for en overenskomst på området, og denne overenskomst ønsker nu både FOA og 3F at stå for. Før var aftalerne mellem den enkelte bruger og de ansatte hjælpere, men den nye lovgivning på området giver mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret til andre - og dermed er der også en arbejdsgiverpart at lave en overenskomst med. Det er den brugerstyrede organisation LOBPA (LandsOrganisationen Brugerstyret Personlig Assistance), som der har været ført forhandlinger med som arbejdsgiverpart. Der bliver dog ingen aftale, før det internt i LO er afgjort, hvem af de to LO-forbund, FOA eller 3F, der skal laves aftale med.

Kommentarer: Skriv din mening!

Rigtige holdninger og gode intentioner slår ikke igennem

 af Jan Jakobsen, @ 5 januar, 2009

Masser af rigtige holdninger og de bedste intentioner; det slår bare ikke igennem i den virkelige verden.

Sådan siger DHs formand Stig Langvad i en nytårsudtalelse, hvor han gør status for dansk handicappolitik netop ved indgangen til det år, hvor DH (tidligere DSI) kan markere sit 75 års jubilæum. De 75 år gør DH til verdens ældste sammenslutning af handicaporganisationer - og giver et langt historisk perspektiv. Men Langvad er også bekymret, for opfattelsen af velfærd er under forandring og der er langt mellem lovgiverne, der har de bedste intentioner, og den kommunale økonomi, der skal holde for. Hele nytårsudtalelsen kan læses på DH’s hjemmeside ved at klikke her: Formandens nytårstale

Kommentarer: Skriv din mening!

Ikke boliger nok til mennesker med handicap

 af Thomas Wibling, @ 27 december, 2008

Investeringerne på handicapområdet er faldet drastisk siden 2001 og til i dag. Det har mange konsekvenser, og blot én af dem er, at der ikke er boliger nok til de unge med vidt forskellige handicap, der gerne vil flytte hjemmefra.

Det betyder, at flere unge med handicap placeres på plejehjem for ældre, at unge udviklingshæmmede ikke kan flytte hjemmefra eller sindslidende henvises til en seng på en psykiatrisk afdeling. En af årsagerne er de begræsninger i anlægsudgifterne, som regeringen de sidste år har på kommunerne. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at mens der i 2001 blev investeret 481 mio. kr. i handicapområdet, blev der i 2007 kun investeret 167 mio. kr., hvilket svarer til ca en trediedel.

Tallene kan læses hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd her

Kommentarer: Skriv din mening!

Virksomheder inviteres til dialog

 af Thomas Wibling, @ 11 november, 2008

Det Lokale Beskæftigelsesråd - LBR i Hillerød har afsat 100.000 kr. til i samarbejde med C4 og Jobcentret at komme i dialog primært med Hillerøds virksomheder om at ansætte mennesker med handicap.

Foreløbigt har 200 virksomheder modtaget tilbud om at blive en af 35 virksomheder, der kan få besøg af coach Thomas Wibling, der selv har et handicap, og en konsulent fra Jobcentret i Hillerød for en samtale om det at ansætte mennesker med handicap, et arbejdspotentiale, der ifølge flere undersøgelser er til stede, og som ikke udnyttes. Samtalen vil også kunne hjælpe virksomheden til at få viden om de kompensationsmuligheder også økonomisk, der findes for at ansætte og fastholde medarbejdere, selv om de har eller måtte pådrage sig en funktionsnedsættelse.

Hensigten med møderne er at komme i dialog med…

…Og informere virksomhederne og gerne konfrontere ledelsen med, hvordan de ville reagere, hvis de pludselig stod over for en ansøger, der sidder i kørestol, er blind, taler underligt, ikke har fuld kontrol over sine bevægelser m.v.

Virksomhederne bliver ikke konfronteret med konkrete jobansøgere og forpligter sig ikke ud over selve dialogmødet, der typisk vil vare en time.

Personer med handicap, der ønsker at være tilknyttet arbejdsmarkedet, vil vurderes på sine kvalifikationer, som alle andre, vil udfylde en arbejdsfunktion, som virksomheden har behov for at få dækket, og ønsker ikke at blive ansat hverken af medlidenhed eller et særligt socialt ansvar. Derfor handler dialogmødet om at nedbryde nogle af de barriere, der måtte være i forhold til at ansætte personer med handicap, der oftest beror på forståelig mangel på viden, og fortælle virksomhederne om nogle af de muligheder og fordele, der kan være ved at ansætte personer med handicap.

LBR og Jobcentret i Hillerød er de første i landet, der gennemfører et lokalt projekt med udgangspunkt i et succesfuldt landsdækkende projekt ”Barriere til karriere”, der blev finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Et projekt hvor 25 barrierebrydere besøgte mere end 300 virksomheder over hele landet, og som sluttede 1. oktober i år.

For mere information og svar på spørgsmål er I velkomne til at kontakte undertegnede på telefon 48 26 68 63, 24 83 88 96 eller e-mail torbenk@edb.dk.

Pressemeddelelsen er skrevet af Torben Kjær.

Kommentarer: Skriv din mening!

Handicapgrupper mangler hjælp

 af Jan Jakobsen, @ 6 november, 2008

En undersøgelse blandt 100 mennesker med cerebral parese (spastikere) viser, at 85% af disse ikke får tilstrækkelige sundhedstilbud, som tager højde for deres handicap, efter de er fyldt 18 år.

Det er meget uheldigt, for en stor del af dem får senfølger af deres handicap, der betyder, at de hurtigere bliver slidt ned og får belastningsskader. De får dermed flere smerter og mindre mobilitet. Undersøgelsen er gennemført af Spastikerforeningen - www.spastikerforeningen.dk.

Kommentarer: Skriv din mening!

Satspuljemidlerne fordelt

 af Jan Jakobsen, @ 4 november, 2008

Årets satspuljemidler er fordelt.

Der er sat midler af til bl.a. “barnets reform” - et initiativ, der skal sætte fokus på børn med særlige behov, til indsatsen i særligt probleramte boligbebyggelser, til styrkelse af en særlig indsats for børn og voksne med ADHD og til et nyt tolkeprojekt for hørehæmmede, der skal afløse Det Nationale Tolkeprojekt. Der afsættes desuden midler til en projekt, der gennem kommunale forsøgskommuner skal være med til at skabe helhed og sammenhæng i socialpsykiatrien. En større sum er sat af til at hæve lønnen for handicaphjælperne, så det bliver lettere at rekruttere hjælperne.

 
Midlerne til frivillighedscentrene bortfaldt, som vi tidligere har skrevet om på disse sider, med udgangen af dette år. Partierne bag har dog i sidste øjeblik besluttet, at fortsætte i 2009 med henblik på herefter at skabe en permanent løsning.
Satspuljen fordeles af forligspartier i folketinget, hvor alle partier undtagen Enhedslisten er med. Midlerne fremkommer ved ikke udbetalte midler til overførselsindkomster - og det giver en årligt tilbagevendende diskussion om, hvorvidt det er rimeligt, at samfundets svage grupper således selv betaler for projekterne. Indtil videre har det ikke medført en ændring.

Kommentarer: Skriv din mening!

Tilfredshed eller lovbrud?

 af Jan Jakobsen, @ 31 oktober, 2008

Der er stor uenighed, når man spørger kommunerne og handicaporganisationerne om, hvordan det går med ungdomsuddannelser for mennesker med handicap.

På den ene side siger formanden for KLs Social- og Sundhedsudvalg Tove Larsen i en pressemeddelelse, at en evaluering viser, at det går godt med de unge, og at 790 på mindre end et år er kommet i gang med en uddannelse. Her over for står handicaporganisationerne, der siger, at der i øjeblikket slet ikke er overblik over, hvordan loven håndteres i kommunerne - og at en fjerdedel af landets kommuner endnu ikke tilbyder en særlig ungdomsuddannelse for unge med handicap. Om der er tale om et skønmaleri eller en katastrofe er svært at sige, men der synes at være et alvorligt behov for, at landets handicapråd sammen med Danske Handicaporganisationer holder kommunerne fast på retskravet og dermed er med til at sikre et reelt indhold i ungdomsuddannelserne.

Kommentarer: Skriv din mening!

Endelig oversættelse af Handicapkonvention

 af Jan Jakobsen, @ 30 oktober, 2008

Nu er der kommet en endelig dansk oversættelse af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Nu mangler vi, at Danmark skal ratificere konventionen, så den bliver en del af dansk lovgivning. Der er en forventning om, at det sker i begyndelsen af 2009.

Konventionen skal sikre grundlæggende menneskerettigheder for mennesker med funktionsnedsættelse. Målet er, at mennesker med funktionsnedsættelser opnår lige muligheder og samme rettigheder, som andre mennesker inden for f.eks. uddannelse, arbejde og socialt liv.

- Jeg ser frem til, at vi får ratificeret konventionen…

 … Det at være handicappet må ikke udelukke, at man deltager i samfundslivet på lige fod med andre mennesker, og der tror jeg, at konventionen kan medvirke til at gøre en positiv forskel, siger velfærdsminister Karen Jespersen.

Danmark har underskrevet konventionen sammen med 125 af FN’s 192 medlemslande. Velfærdsministeriet er nu i gang med at undersøge forudsætningerne for og konsekvenserne af ratifikation af konventionen. Når konventionen er ratificeret konventionen, er Danmark forpligtet til at sikre, at mennesker med funktionsnedsættelse ikke bliver diskrimineret, og at de får de rettigheder, som konventionen foreskriver.

Læs den danske oversættelse af Handicap-konventionen her: Klik her!

Kommentarer: Skriv din mening!

Udvidet mulighed for tolkning

 af Jan Jakobsen, @ 29 oktober, 2008

Adgangen til tolkning ved sociale arrangementer for mennesker med hørehandicap bliver udvidet. Nu kommer de til også at omfatte arrangementer i handicaporganisationer.

Velfærdsministeriet udvider adgangen til tolkning for mennesker med hørehandicap. Fremover vil det også være muligt at få bevilget tolk til forældremøder og samtaler i dagtilbud og skoler. Desuden kan der bevilges tolk til sociale og kulturelle arrangementer i handicaporganisationerne i op til tre timer pr. arrangement - det gælder blandt andet foredrag og møder i erfa-grupper.

Døvblinde kan få bevilget tolk til arrangementer af op til seks timers varighed. Det vil fremover også være muligt at få tolk til de indledende samtaler med præsten i forbindelse med barnedåb, konfirmation, bryllup eller begravelse. I dag er det kun selve begivenheden, der kan fås tolk til.

Kommentarer: Skriv din mening!

Slider erstatningssager på patienter?

 af Jan Jakobsen, @ 28 oktober, 2008

Det er sværere for mennesker, der har erstatningssager, kørende at blive raske end det er for andre.

Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget blandt 1.500 personer, der har haft problemer med ryg- eller nakkesmerter. Erstatningssagerne skyldes som regel arbejdsskade eller erhvervssygdom. Lægerne og forskerne bag undersøgelsen, der er ledet af reumatologen Claus Rasmussen fra Sygehus Vensyssel, mener,…

 … At det kan skyldes, at denne gruppe patienter foruden at de skal arbejde på at blive raske samtidig skal bevise, at de er syge. Det betyder, at sygdomsforløbet bliver længere end nødvendigt. I øjeblikket afventer politikerne et udspil i forbindelse med at Arbejdsmarkedskommisionen formodentlig i løbet af foråret 2009 kommer med en analyse af området.

Kommentarer: Skriv din mening!

Inddrag alle borgere i politikformuleringsprocesser!

 af Jan Jakobsen, @ 27 oktober, 2008

Sådan lyder opfordringen fra Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH). Derfor har centret også været med til at udvikle en procesguide, der skal sikre, at medarbejderne i danske kommuner vælger metoder, så borgere med handicap kan deltage på lige fod med borgere uden handicap i disse processer.

Kommunerne udarbejder en del politikker, der indvirker på borgernes liv. Flere kommuner forsøger da også i videst muligt omfang at inddrage borgerne i disse politikformuleringsprocesser, men…

…Nogle borgere kan have svært ved at deltage på grund af et handicap, der indebærer en fysisk eller mental barriere i forhold til at deltage.

Derfor har Projekt Mainstreaming af handicapområdet netop færdiggjort en procesguide, der kan bruges, når en kommune igangsætter en proces, der skal lede hen imod formuleringen af en ny politik. Procesguiden består af en præsentation af forskellige former for demokratiske deltagelsesmetoder samt case eksempler fra Glostrup og Middelfart Kommune.
Læs mere om procesguiden på www.handicapmainstreaming.dk

Kommentarer: Skriv din mening!

Behandlingsret for psykisk syge

 af Jan Jakobsen, @ 26 oktober, 2008

Et flertal i Folketinget er blevet enige med regeringen om, at der fra 2010 skal være professionel hjælp at hente for voksne, der får en psykisk sygdom, inden for to måneder.

I dag er situationen præget af lange ventelister, hvor op imod en trediedel af de ventende ikke får undersøgelse og behandling inden for to måneder. Ventetiden kan være helt op til et år, har undersøgelser foretaget af Danske Regioner vist.

Kommentarer: Skriv din mening!

Er jobcentrene specialiseret til mennesker med handicap?

 af Jan Jakobsen, @ 24 oktober, 2008

Specialiseret viden er nødvendig og skaber succes, når det handler om at få mennesker med handicap ud på arbejdsmarkedet.

Det slår formanden for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad fast i en kommentar i det nyligt udsendte nummer af nyhedsbrevet Nye Veje, der udsendes af Vidensnetværket Handicap og Beskæftigelse. Stig Langvad slår til lyd for, at jo længere en person med handicap er fra arbejdsmarkedet, jo mere specialiseret skal indsatsen være.

- Målet må være at tage udgangspunkt i den konkrete nedsættelse af arbejdsevne med respekt…

 … For individet. Det enkelte jobcenter har ikke nødvendigvis den nuancerede og specialiserede viden, der skal til, når det gælder forskellige handicapgruppers behov. Her er det vigtigt at se på indsatsen i et større geografisk område, slår Stig Langvad fast, og peger samtidig på en række løsninger, f.eks. at et jobcenter bliver udpeget til at varetage den særlige opgave for andre jobcentre, så de kan udvikle den nødvendige viden og at Jobcentrene benytter sig af andre aktører, som er frigjorte fra de kommunale grænser, og som har mulighed for at specialisere sig inden for forskellige felter.

- Hvis vi ikke griber chancen for at specialisere os, bliver vi ikke dygtige nok til at løse opgaverne. Succes skabes, når den specialiserede viden får spillerum. Vi skal ikke fokusere på, at det er en svær opgave, men på hvilken funktionsnedsættelse, der er tale om. Det er ikke ligegyldigt, om det er en person med ADHD eller udviklingshæmning, som skal i job, siger Stig Langvad videre. Du kan læse Nye Veje via dette link: http://www.vidensnetvaerket.dk/nyhedsbreve-tekster/nyhedsbrev-september-2008/download-nye-veje/

Kommentarer: Skriv din mening!

Download af lydbøger hjemmefra

 af Jan Jakobsen, @ 22 oktober, 2008

Bibliotekerne prøvekører i øjeblikket en ny downloadtjeneste, der gør det muligt for brugerne over nettet at hente lydbøger til udlån.

Når systemet er fuldt færdigt kommer det til at betyde, at det ikke længere er nødvendigt at skulle på biblioteket for at hente lydbøgerne. De kan downloades og høres i en måned - herefter vil det ikke være muligt at høre dem længere på grund af en teknologi, der sikrer mod dette.

Den nye tjeneste tilbydes…

…I prøveperioden kun i en række udvalgte byer, men det er meningen, at alle biblioteker senere kan kobles på systemet. Et problem, projektet allerede er stødt ind i, er, at teknologien, der sikrer, at de digitale lydbøger ikke kan piratkopieres og ikke kan bruges efter ophør af låneperioden, ikke kan benyttes på de mest anvendte mp3-afspillere såsom Apples Ipod og en række mobiltelefoner. Der findes ingen samlet standard for styring af rettighederne, og det betyder, at bibliotekerne har valgt den løsning, som Microsoft tilbyder. Du finder mere om den nye downloadtjeneste på www.netlydbog.dk, hvor du også kan se, om dit bibliotek er blandt de biblioteker, der indtil videre er med i projektet.

Kommentarer: Skriv din mening!

To millioner kr. til LOBPA

 af Jan Jakobsen, @ 20 oktober, 2008

Satspuljepartierne giver to millioner kroner til at oprette Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance.

Dermed får handicappede mulighed for at overdrage opgaven med at ansætte handicaphjælpere til den medlemsstyrede forening.

- Mange borgere med handicaphjælpeordninger har udtrykt ønske om ikke selv at skulle stå med ansvaret…

 … For alle de arbejdsgiverrelaterede opgaver, der opstår, når man ansætter hjælpere. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi med tilskuddet til den nye forening nu kan sikre, at man ikke længere behøver at stå alene med arbejdsgiveropgaverne, siger velfærdsminister Karen Jespersen.

Det er en lovændring vedtaget i foråret 2008, der gør det muligt for borgere med en hjælperordning efter servicelovens §§ 95 og 96 at overdrage opgaverne med at ansætte hjælpere til en pårørende, en forening eller et privat firma. I Norge og Sverige har man lignende foreninger der påtager sig disse opgaver for mennesker med handicap.

Kommentarer: Skriv din mening!

Autist skaber imponerende kunst

 af Thomas Wibling, @ 15 oktober, 2008

Autisme kan åbne for helt særlige talenter. Stephen Wiltshere har en usædvanlig evne, der gør ham i stand til mentalt at tage et fotografisk billede af bygninger og derefter tegne den efter hukommelsen.

I dag lever Stephen Wiltshere af sin kunst. Se hans imponerende arbejde i denne film:

 

Kommentarer: Skriv din mening!

Er handicap en barriere for at få et job?

 af Thomas Wibling, @ 14 oktober, 2008

Dansk Handicaporganisation (DH) afsluttede oktober 2008 barrierebryderprojektet “Fra barriere til Karriere” der har været en succes.

Barrierebryderne var et netværk af mennesker med handicap, der i to år har arbejdet på at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Barrierebryderne har besøgt forskellige store og små virksomheder over hele landet. Projektet har bestået af ca. 25 mennesker med handicap som med deres levende eksempel har de vist, at mennesker med handicap er en ressource.

Projektet mål var…

…At besøge 300 virksomheder. DHs´ evalueringsrapport fortæller at dette mål er nået. Besøgene har været med til at flytte virksomhedernes holdning til mennesker med handicap og har skabt flere jobåbninger. Rapporten fortæller også at et handicap ikke behøver at være en barriere for at ansætte mennesker med handicap.

Læs mere om barrierebryderprojektets resultat i DHs´ evalueringsfolder

Kommentarer: Skriv din mening!

Handicapcoaching - Find dine styrker og ressourcer

 af Thomas Wibling, @ 13 oktober, 2008

Nyt coachingtilbud til mennesker med handicap har set dagens lys. Firmaet ClearVision har introduceret HandicapCoaching der hjælper til at finde egne styrker og ressourcer.

ClearVision har specialiseret sig i at uddanne coaches med speciale i coaching på handicapområdet. De første HandicapCoaches er uddannet og er klar til at coache mennesker der har et handicap, er pårørende til eller arbejder med mennesker med handicap.

Det særlige ved denne nye coachinguddannelse er…

…At den indeholder læring om krise- og sorgfaser, giver redskaber til håndtere følelsesmæssige problematikker og ubalancer, der kan være hos et menneske med handicap samt hos omgivelserne. Derudover giver uddannelsen indsigt i lovgivningen på handicapområdet.

Læs mere i pressemedelelsen: Danmarks første handicapcoaches 

Læs artikel fra en HandicapCoach: Coaching har ændret mit liv

Læs mere om ClearVision her: www.clearvision.dk

Kommentarer: Skriv din mening!

Pas på hvad du hører!

 af Thomas Wibling, @ 10 oktober, 2008

En morgen da jeg sad i en kø på motorvejen og lyttede til radioen. hørte jeg et slogan i radioen fangede min opmærksomhed: “Du er hvad du hører!”. Jeg sad der i køen og havde god tid til at tænke over dette slogan og måske er der noget om snakken…

Hele livet høre vi en masse som påvirker os og har større eller mindre inflydelse på den person vi hver især er i dag: Vores forældres “kloge” ord og velmenende opdragelse, skolegangen vise ord, mediernes konstante storm af informationer mm. Alt sammen ord vi hører, forholder os til og danner vores overbevisninger ud fra.

Da jeg sad der i min bil og tænke…

… Nærmere over sloganet: “Du er hvad du hører!”, kom jeg i tanke om en lille historie. Den lyder sådan her:

>>Der var engang en masse frøunger der skulle løbe i en konkurrence. Målet var at nå toppen at et højt tårn. Der var mange tilskuer der havde samlet sig. De jublede og så gik starten. Ingen troede at nogle af frøungerne kunne nå derop. De råbte ”De når aldrig derop”, “Der er alt for langt og for højt”, “De kan de jo slet ikke” mm.

De små frøunger gav op én efter én, men der var én der forsatte. Mængden blev ved med at råbe ”Åhr, den når det aldrig”. Men den sidste lille frø forsatte. Den ville ikke bare give op - den ville vinde! Efter et stykke tid nåede den alene op til toppen og vandt - de andre havde givet op!

Nu ville alle de andre jo vide, hvordan det kunne være at den ikke gav op og hvordan den bar sig ad med at nå målet. Det viste sig at den var døv.<<

Måske rammer sloganet fra radioen rigtigt. Spørgsmålet er om vi lytter til ord som bringer os i en retning vi gerne vil eller i en retning vi ikke vil. Det er en god idé at tænke over, om det du lytter til, har tendens til at være negativt og pessimistisk - du skulle nødig have frataget dine drømme og ønsker ligesom det skete for de frøunger der gav op!

Husk ordets kraft. De påvirker vores handlinger - Derfor vær positiv, og frem for alt, vær døv når der nogen der siger du ikke kan gennemføre dine drømme!

Kommentarer: Skriv din mening!

Coaching har ændret mit liv

 af admin, @ 9 oktober, 2008

Coaching har ændret mit liv

Coaching har hjulpet mig til at finde ud af, hvad jeg vil med mit liv. Nu vil jeg gerne hjælpe andre handicappede med at finde de indre ressourcer, så de kan føre deres drømme ud i livet, siger handicapcoach
Bente Maimann fra ClearVision

Kommentarer: Skriv din mening!

Danmarks første handicapcoaches

 af admin, @ 9 oktober, 2008

Danmarks første handicapcoaches

Coaching til mennesker med handicap og hjælpe dem til at se deres egne styrker og ressourcer

Kommentarer: Skriv din mening!

Gør handicap det svært at komme ud af stress?

 af Thomas Wibling, @ 15 september, 2008

Alle mennesker - handicap eller ej - kan blive syge af stress. Men har vi samme forudsætninger for at komme ud af stress, når skaden er sket?

Stress er en hormonel ubalance i vores krop som opstår, når den har fået tilført for meget af de uhensigtsmæssige hormoner, som tilføres kroppen under stressende situationer. Og man bliver syg af stress når dette sker i for lang tid af gangen. Med andre ord…

… Er man ikke stresset når man opretholder en hormonel balance i kroppen. Dette gøres ved at leve et liv som ikke opleves som stressende. Eller, når man i stressende perioder, sørger for, at opretholde den hormonelle balance i kroppen. De uhensigtsmæssige hormoner skal forbrændes og ud af kroppen. Det gør du ved blandt andet at:

• Være aktiv og motionere
• Have intimt samvær
• Grine og have det sjovt
• Sove godt og nok
• Spise sundt
• Lave noget der gør dig glad og giver dig gode tanker

Jo flere af disse ting du gør, jo bedre genskaber du og opretholder den hormonelle balance i kroppen, og jo hurtigere vil du kommer ud af stress.

Visse typer handicap kan forhindrer i at gøre disse ting. Mennesker der har et større bevægelseshandicap, som for eksempel lammelse eller andet der forhindre dem i at bevæge sig, kan have svært ved at være aktiv og motionere. Der er handicaptyper der gør det vanskeligt at have sex og intimit samvær, og atter andre kan give problemer med at få god søvn.

Det gælder om at finde måder, at få stress ud af kroppen på, som ikke begrænses af det pågældende handicap.

Kommentarer: Skriv din mening!

LOBPA: Ny borgerstyret organisation

 af Jan Jakobsen, @ 12 september, 2008

En ny organisation tilbyder fra årsskiftet brugere af hjælpeordninger at overtage en del af deres arbejdsgiveransvar. Organisationen LOBPA (LandsOrganisationen Borgerstyret Personlig Assistance) kan også hjælpe med rekruttering af hjælpere, vikardækning, kurser, juridisk rådgivning osv.

Baggrunden er nye regler i Serviceloven, der 1. januar 2009 træder i kraft. Reglerne betyder, at mennesker med de nuværende hjælpeordninger kan overlade arbejdsgiveransvaret enten til en nærtstående person, til et privat firma eller til en borgerstyret organisation.

Den enkelte borger bevarer fordelene…

…Ved en fleksibel hjælp, hvor man selv vælger sine hjælpere og planlægger sin hverdag, men kan slippe af med de administrative byrder, der følger af at være arbejdsgiver. Det giver flere mennesker få mulighed for hjælp i form af borgerstyret personlig assistance (BPA).

På initiativ af Danske Handicaporganisationer er en non-profit borgerstyret organisation nu oprettet af enkelt personer med tilknytning til blandt andet Dansk Handicap Forbund, RYK – Rygmarvsskadede i Danmark, Muskelsvindfonden, Landsforeningen af Polio-, Trafik og Ulykkesskadede, Spastikerforeningen og Scleroseforeningen. Foreningerne opfordrer alle med en hjælperordning til melde sig ind i den nye organisation og til at bruge organisationens fremtidige serviceydelser. Medlemskab koster 100 kr.

I foråret 2009 vil der blive indkaldt til en egentlig generalforsamling med godkendelse af vedtægter og valg af bestyrelse. I første omgang er der nedsat en midlertidig bestyrelse med disse medlemmer: Janne Sander (formand), Stig Langvad, Susanne Olsen, Jens Bo Sørensen, Lone Barsøe, Michael Pedersen og Lena Nielsen. Organisationen vil få sin egen hjemmeside, www.lobpa.dk. Lige nu fører dette link til handicap.dk, Danske Handicaporganisationers hjemmeside, mens den nye organisation strikker deres første hjemmeside sammen.

Kommentarer: Skriv din mening!

Nyt E-kursus for mennesker med handicap

 af Thomas Wibling, @ 10 september, 2008

Nyt e-kursus for mennesker med handicap på vej. Du kan udvikle dig og øge dit potentiale hjemmefra, når du har lyst og til få penge, og du kan gentage kurset når du har lyst…

E-kurset henvender sig til mennesker der har et handicap, og som har brug for et løft og udnytte deres potentiale bedre. Kurset indeholder en række lektioner, som kommer rundt om flere nøgleområder, der er vigtige for livskvalitet og succes.

E-kurset lære dig blandt andet, hvordan du:

• Får mere selvtillid.
• Finder dine stærke sider.
• Vender dine begrænsninger til positive egenskaber der forbedre dine muligheder.
• Styre din energi
• Mm.

Kort sagt giver dette nye e-kursus inspirerende viden, som kan bruges til få mere ud af livet.

Du kan læse mere om denne nyhed her - Klik her!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om kursusstart - Klik her!

Kommentarer: Skriv din mening!

e-kursus for mennesker med handicap

 af admin, @ 8 september, 2008

Ekursus: Lev bedre trods handicap

Kommentarer: Skriv din mening!

E-kursus - NYHED!

 af admin, @ 8 september, 2008

Vil du på kursus når du har lyst, der hvor du befinder dig og til få penge? Så investér i det nye e-kursus “Lev bedre trods handicap”, som kommer meget snart på Handicapforum.dk.

Har du et handicap og har du brug for at:

• Få inspiration til at komme videre.
• Få mere ud af dit liv.
• Finde det du er god til.
• Udnytte dit potentiale og dine muligheder bedre.
• Få det bedre og komme i bedre humør.
• Kunne lære og udvikle dig hjemmefra og når du vil.

- så er dette e-kursus det rigtige for dig. E-kurset er enkelt og lige til at gå i gang med. Du vil hurtigt være i gang med at forbedre din karriere, dit privatliv og dine generelle ressourcer.

Jo før du starter på e-kurset, jo før vil du opnå et bedre liv med dit handicap.

100% tilfredshedsgaranti

Du får en 100% tilfredsgaranti. Er du ikke tilfreds får du alle dine penge tilbage - du har alt at vinde og intet at tabe!

Det lære du

I e-kurset lære du at:

• Få en mere positiv indgangsvinkel til din tilværelse.
• Tro mere på dig selv.
• Gøre noget ved det du kan gøre noget ved.
• Udvide dit syn på dig selv.
• Øge din energi.
• Få gode handlemønstrer.
• Finde dine styrke ved dit handicap og udnytte dem.
• Fremhæve dine kompetencer.
• Finde dit mål og nå det.
• Lave en plan for din succes.

E-kurset indeholder 10 lektioner og hver lektion indeholder en gennemgang både i form af tekst og lyd. Lektionerne indeholder simple øvelser som du straks kan gå i gang med - og du kan gentage dit e-kursus når det passer dig!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få bedsked om kursusstart - Klik her!

Kommentarer: Skriv din mening!

Er succes for mennesker med handicap?

 af Thomas Wibling, @ 8 september, 2008

Bliver succes tildelt bestemte mennesker, tilfældige mennesker eller er succes et spørgsmål om principper som vi alle kan lære - også når man har et handicap? 

For nogen tid siden talte jeg med en der har et fysisk handicappet. Hun havde allerede et job, men ønskede at gøre karriere inden for det fag, hun allerede arbejdede i. Hun fortalte, at der altid var andre, som var mere fremme i skoene, og som fik tilbudt de nye spændende udfordringer og karrieremuligheder.

Efterfølgende da jeg tænkte over det hun havde fortalt, stod jeg med et spørgsmål til hende: “Havde hun ikke de samme muligheder for, at være fremme i skoene og gøre opmærksom på, at hun gerne ville have nye udfordringer og karrieremuligheder?”. Et spørgsmål som jeg aldrig fik svaret på.

Men tænk over det hun sagde: “Det er altid de andre…

…Der får muligheden”. Jeg har selv oplevet lignende, hvor andre fik muligheden for succes og nærmest serveret på et sølvfad. Men spørgsmålet er, om de får succes serveret, eller om de opsøger den og griber chancen når den er der?

Siden jeg er blevet selvstændig, har jeg lært at være mere åben for muligheder, og prøve dem af. Jeg har grebet muligheder der gav små og store succeser, og jeg har selvfølgelig også grebet muligheder, som ikke gav succes - ikke alle muligheder giver succes.

Hvis du er overforsigtig med at gribe dine muligheder, fordi du gerne vil undgå nederlag og fiaskoer, er dine chancer for succes ikke særlig store. Øg dine chancer ved at være åben og parat til at løbe risikoen for at fejle - jo flere muligheder du griber, jo større er din chance for succes!

En som har inspireret mig, er den anerkendte amerikanske forretningsfilosof; Jim Rohn. Ifølge Jim Rohn er succes for alle - handicap eller ej - det er et spørgsmål om, hvilken indstilling du har til dit liv. Jim Rohn har lavet en kort og inspirerende film, der hedder “How to live a successful life”. Se filmen her: Klik her!

Se filmen ofte - måske en gang om dagen - så du minder dig selv om, hvordan du får mere succes i dit liv - God fornøjelse!

Kommentarer: Skriv din mening!

Slut med satspuljemidler til Frivillighedscentre

 af Jan Jakobsen, @ 6 september, 2008

Satspuljemidler har indtil nu financieret frivillighedscentre og frivillighedsarbejde rundt om i landet.

Med udgangen af dette år er det dog slut, for så bliver de centre, der hidtil har fået penge fra satspuljen, nødt til at klare sig for den kommunale økonomi, de eventuelt kan få. Med de udmeldinger, der kommer fra de fleste kommuner, er der trods frivillighedscentrenes betydning, ikke det store håb om, at kommunerne vil komme flere penge i dem. Dertil er hullerne og manglerne i den kommunale økonomi for store. Derfor må en del frivillighedscentre nok se i øjnene, at det er slut ved årsskiftet, selv om man i øjeblikket ikke har helt overblik over, hvor mange, det drejer sig om.

Kommentarer: Skriv din mening!

Dans på krykker

 af Thomas Wibling, @ 4 september, 2008

Det siges, at livet ikke altid er en dans på roser - heller ikke når man lever med et bevægelseshandicap.

Apropos dans, kan det være svært at danse med visse bevægelseshandicap. For nogle kan det være umuligt, men for andre er et bevægelseshandicap ikke en hindring, der stopper dem i, at gi den gas på dansegulvet.

Se bevægelseshandicappede gøre livet til en dans på krykker…

Kommentarer: Skriv din mening!

Specialinstitutioner økonomisk trængt

 af Jan Jakobsen, @ 2 september, 2008

Danske Handicaporganisationer er betænkelig ved udviklingen på en lang række af de institutioner, som kommunerne overtog efter kommunalreformen. Organisationens formand, Stig Langvad, er meget bekymret.

Dokumentationen bag bekymringen er, at der er mere end en fordobling af antallet af klager, som når frem til Klagenævnet for Specialundervisning. Stig Langvad udtaler i den forbindelse, at DH ser det som et udtryk for, at kommunerne i stor stil trækker deres elever hjem til egne tilbud, som man så håber på er gode nok, hvilket langt fra er tilfældet. “Det er et klart eksempel på, at masser af børn ikke længere får den støtte, som er nødvendig, og som de fik tidligere”, siger Stig Langvad, der er bange for, at situationen kan føre til økonomisk ruin for mange institutioner.

Kommentarer: Skriv din mening!

Bedre samvær med udviklingshæmmede

 af Thomas Wibling, @ 31 august, 2008

Har du mødt mennesker hvor du oplever, at de har svært ved at forstå, opfatte og lære nyt, kan det være, at disse mennesker er udviklingshæmmede. 

Det kræver ofte lidt ekstra tålmodighed at være sammen med mennesker der er udviklingshæmmede. Tingene går generelt lidt langsommere end hos andre mennesker. Mennesker der er udviklingshæmmende har ofte svært ved at forstå abstrakte og komplekse situationer - de har brug for at tingene er enkle, klare og konkrete. De kan have vanskeligt ved at udtrykke sig og kommunikere klart, men lang de fleste forstår de ord du siger til dem.

Udviklingshæmmede mennesker er ofte meget loyale…

…Og vil gerne gøre det så godt som muligt, og leve op til, og sige det, der forventes af dem - så alle er glade. De er lette at manipulere med, og det er ikke deres ansvar at dette ikke sker - det er den der ikke er udviklingshæmmet!

Hvordan udviklingshæmmede fungere, er meget forskelligt. Nogle kan have brug for personlig støtte, andre har næste ikke brug for nogen støtte.

Gode råd der kan gavne når du er sammen med mennesker der er udviklingshæmmede

Vær naturlig, imødekommende og vis respekt.

Tal tydeligt og i et letforståeligt sprog. Undgå mange indskudte sætninger.

Vær konkret og undgå underforstået humor.

Råb ikke - udviklingshæmmede hører normalt.

Vær ikke bange for at besvare de spørgsmål du stilles.

Tal direkte til personen og ikke gennem andre.

Vær bevidst om dine egne grænser - sig fra på en venlig men bestemt måde.

Disse råd er hentet fra publikationen “Det gode møde” som er udgivet af Center for Ligebehandling af Handicappede. 

Kender du andre gode råd i møde med mennesker der er udviklingshæmmede, som andre kunne have gavn af at vide, så er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet.

Kommentarer: Skriv din mening!

Hjælper det at klage?

 af Jan Jakobsen, @ 29 august, 2008

En række sager landet over - sidst i Furesø kommune - viser, at intentionerne om tilgængelighed i nogle tilfælde sættes til side, når det gælder nybyggeri.

I en aktuel sag i Furesø kommune har kommunen i forbindelse med det såkaldte Stiagerbyggeri dispenseret fra tilgængeligheden. Et niveauspring blev løst med en udendørs trappelift, hvilket ellers ikke er lovligt i nybyggeri, hvis man tør tro de udmeldinger, der tidligere er kommet fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Ikke desto mindre ligger en klagesag, som er rejst af den lokale DH-afdeling for mere end et halvt år siden, nu i samme styrelse.

Det er desværre ikke noget enestående tilfælde, da der findes en del eksempler på, at kommuner rundhåndet dispenserer for tilgængelighed - og slipper godt afsted med det. I den forbindelse er Handicapforum interesseret i at høre fra læsere, der kan berette om lignende tilfælde. Du kan skrive om dit tilfælde i kommentarfeltet herunder.

Kommentarer: Skriv din mening!

Er stress lig med handicap?

 af Thomas Wibling, @ 27 august, 2008

Der skrives meget om stress, hvilke symptomer og advarselstegn man skal være opmærksom på og hvilke konsekvenser stress har. Lige så vigtigt er det at være opmærksom på, at stress kan opleves som et handicap og sætte samme begrænsninger.

Konsekvenserne ved stress kan være store og ubehagelige. At være syg af stress sætter mange begrænsninger i hverdagen og i værre stresstilfælde, hvor krop og sind har været stresset meget hårdt og længe, kan det medføre begrænsninger for livet.

Begrænsninger fra stress kan føles som et handicap

Når man er syg af stress, drænes du for lyst og energi, mister overblikket, bliver i dårligt humør mm, og selv den mindste opgave, som tidligere var lige til, kan føles som en uoverkommelig opgave.

Eksempler på begrænsninger som stressede mennesker oplever kan være,…

At de:

• Bliver ineffektivitet.
• Bliver uopmærksomme.
• Husker dårligt.
• Ikke har energi til at gøre det de plejer.
• Mister modet og lysten.
• Isolerer sig.
• Kommer i dårligt humør.
• Bliver lettere psykisk og fysisk syge.
• Ændrer adfærd.

Alt sammen ting der begrænser den stressede i at bruge sit fulde potentiale - både i karrieren, i familien og i fritiden. At være nede med stress kan opleves som et kæmpe handicap - livskvaliteten kan få et alvorligt knæk når du er stresset!

Jo mere stresset man er, jo længere tid tager det at komme ud af stress. Ofte kræver det at den stressede laver ændringer i livet, så det der tidligere stressede, ikke længere stresser.

Er du handicappet og har erfaring med stress, som andre kan få gavn af, er du velkommen til at skrive en kommentar.

Kommentarer: Skriv din mening!

Lovforslag om fast kontaktperson i hjemmeplejen

 af Jan Jakobsen, @ 23 august, 2008

Velfærdsminister Karen Jespersen har sendt et lovforslag i høring, der skal sikre, at modtagere af personlig og praktisk hjælp får en fast kontaktperson på myndighedsniveau, som de kan kontakte, når der opstår spørgsmål om den personlige og praktiske hjælp.

Kontaktpersonen skal sidde så tæt på borgeren som muligt, så der skabes tættere kontakt og nemmere adgang til en person, der har kendskab til den enkelte.

Forslaget er en ændring af lov om…

…Social service, hvor der i § 89 indsættes et stk. 4, der hedder: “Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter § 83 oplyse modtageren af hjælpen om, hvilken person der kan kontaktes på myndighedens vegne, hvis vedkommende har spørgsmål vedrørende den personlige og praktiske hjælp.”

Der eksisterer i dag efter servicelovens § 90, stk. 2, en ordning, hvorefter hjemmehjælpsmodtageren oplyses om, hvilken person der kan kontaktes på myndighedens vegne, hvis hjælpen ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Denne bestemmelse ophæves med lovforslaget.

Kommentarer: Skriv din mening!

Flere støjgener

 af Jan Jakobsen, @ 21 august, 2008

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø må konstatere, at der siden 1990 er sket en støt stigning i mennesker, der på deres arbejdsplads føler sig generet af støj.

I 1990 var det 25% af ansatte, der dagligt blev irriteret over at måtte hæve stemmen for at høre, hvad de selv sagde. I dag er det steget til 33% - altså en meget markant stigning.

Arbejdstilsynet er opmærksom på de mange klager over støj, og der er foretaget flere tiltag for at dæmpe støjen i den seneste tid. Regeringen har også sat en handlingsplan i gang, der opprioriterer støj på arbejdspladserne som et problem.

Målet er, at den generende støj på kontorer og institutioner reduceres med 10 procent i 2010.

Kommentarer: Skriv din mening!

Førtidspensionister sakker bagud

 af Jan Jakobsen, @ 19 august, 2008

I en henvendelse til Folketingets Socialudvalg gør Dansk Handicap Forbund den 29. juli 2008 socialudvalget opmærksom på, at der er et betydeligt efterslæb i indkomst, som førtidspensionisterne oplever, nu hvor stort set alle lavtlønnede grupper er lovet et lønløft på 13 % over de næste tre år.

DHF fremhæver i henvendelsen at igennem en årrække er førtidspensionisternes indkomst blevet løn- og pristalsreguleret mindre end øvrige indkomster. Det skyldes, at der er lagt penge til side til satspuljemidlerne. Konsekvensen er en løbende udhuling af forsørgelsesmulighederne for førtidspensionister.

Det sker samtidig med, at priserne på fødevarer og brændstof…

…På det seneste er steget markant. Stigningerne i førtidspensionen indhenter ikke engang dette efterslæb. Det betyder også, at lønstigningerne efter finansministerens eget udsagn skubbe yderligere til inflationen. Derved vil førtidspensionisterne opleve en yderligere reduktion i deres købekraft.

Resultatet er, at førtidspensionisterne igen sættes økonomisk voldsomt bagud i forhold til andre grupper i samfundet.
DHF slutter deres henvendelse til ministeren med at konkludere, at hvis der ikke sættes ind med en oprettende og fremadrettet rimelig regulering af førtidspensionernes størrelse, frygter man, at mange førtidspensionister inden for få år vil komme til at leve i decideret fattigdom.

Man gør endvidere opmærksom på, at dette er i direkte modstrid med FN’s handicapkonvention, som Danmark ved ratificeringen vil være forpligtet til at følge. DHF mener, at konventionen forbyder, at Danmark, når konventionen er underskrevet, reducerer levestandarden for personer med førtidspension som følge af et handicap.

Kommentarer: Skriv din mening!

EU-direktiv får tommel ned

 af Jan Jakobsen, @ 17 august, 2008

Et forslag til nyt EU-direktiv mod forskelsbehandling på grund af alder, handicap, seksuel orientering og religion eller tro, som også gælder uden for arbejdsmarkedet, er blevet offentliggjort i juli.

Forslaget kræver dog ifølge European Disability Forum en del ændringer, før det kan bruges. Selv om EDF anerkender, at EU også bør tage hånd om diskriminationsproblematikken, så mener man ikke, forslaget kommer rundt om nødvendige aspekter. EDF hæfter sig i denne sammenhæng særligt ved, at direktiver udelader områder, der er vigtige for mennesker med handicap, såsom universel udformning og udelade nødvendigheden af et europæisk og nationalt samarbejde om tilgængelighedsstandarder.

EDF mener også, at direktivet på nogle områder er i modstrid med FN’s handicapkonvention, som EU ventes at tilslutte sig. Endelig mener EDF at det direktivet lægger op til ikke i tilstrækkelig grad understøtter mennesker med funktionsnedsættelsers i retten til ligebehandling på områder som uddannelse og forsikring. Center for Ligebehandling af Handicappede har en gennemgang af forslaget og henvisning til en norsk oversættelse og EDF’s kritik af forslaget - Læs mere her!

Kommentarer: Skriv din mening!

Grøn koncert over forventning

 af Jan Jakobsen, @ 15 august, 2008

Siden starten på årets Grønne Koncerter gik 17.juli i Esbjerg, har 190.000 danskere deltaget.

Koncerterne sluttede i Valbyparken søndag d. 27. juli 2008 med et brag, da 40.000 københavnere for første gang i Grøn Koncerts historie tvang Muskelsvindfonden til at melde alt udsolgt.

“Det er historisk, at vi i år har måttet melde udsolgt i Valby, men det er så sandelig også…

…Historisk, at vi på den samlede koncertrække har nået et publikumstal på 190.000. Det markerer, at Grøn Koncert er levende og vital efter 26 år på banen, og at vi efter sidste års regnvejrssommer og deraf halvlunkne resultat for Muskelsvindfonden er kommet så stærkt igen er selvfølgelig utrolig dejligt.”

“Nu skal vi gøre resultatet op, men jeg regner med, at vores forventninger på 2-5 mio. i overskud bliver overgået, og jeg glæder mig over, at vi nu kan videreudvikle aktiviteterne for alle mennesker med muskelsvind og styrke vores indsats for et samfund, hvor der er plads til forskelle. Og så vil jeg gerne rette en kæmpe tak til alle vores frivillige, som i år har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne på samtlige koncerter. Der er ekstremt seje”, udtaler direktør for Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen.

Kommentarer: Skriv din mening!

Efterskole for unge med autisme

 af Jan Jakobsen, @ 13 august, 2008

Tirsdag den 5. august åbnede Danmarks eneste efterskole for unge med autisme.

Den hedder Rosenkilde efterskole og holer til på adressen Anholtvej 3 i Slagelse. Skolen er oprettet i det tidligere Hotel Niels Juul. Det er Autisme Center Vestsjælland, der har taget initiativ til skolen.

Skolen har fra starten haft stor søgning, hvilket viser, at der er et behov for en efterskole, der henvender sig til unge med en diagnose inden for autismespektret.

Rosenkilde Efterskole tilbyder undervisning for 8.-10. klassetrin, som er skræddersyet til børn og unge med autismespektrum-forstyrrelser. Skolens mål er at sikre, at elever med autismehandicap kan få en særlig tilrettelagt undervisning, således, at de kan forlade folkeskolen med et godt afgangsbevis. Som valgfag/linie kan eleverne vælge dykning, friluftsliv, kreativ og IT.

For yderligere information om skolen kan man kontakte Rosenkilde Efterskoles leder, Martin Visby (telefon 30 16 34 71, e-mail marvis@slagelse.dk), Centerleder Teddy Jeppesen (telefon 58 55 27 90, e-mail tfjep@slagelse.dk) eller Eskild Urhøj (telefon 58 55 27 80, e-mail esurh@slagelse.dk). Se også www.a-c-v.dk.

Kommentarer: Skriv din mening!

Handicaporganisationer for alle

 af Jan Jakobsen, @ 11 august, 2008

Handicaporganisationerne skal være for alle, men fakta viser, at det ikke helt er tilfældet.

Den gruppe af danskere, der har en anden etnisk baggrund, har ikke i tilstrækkelig grad vundet indpas i de eksisterende handicaporganisationer. Det bør naturligvis ikke være tilfældet. Derfor tog det, der tidligere hed DSI-Ungdom og i dag hedder SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap), initiativ…

…til et projekt, der først og fremmest har arbejdet med at:

• Sikre viden til mennesker med etnisk minoritetsbaggrund om mulighederne i handicaporganisationerne,
• Udbygge den eksisterende viden i handicaporganisationerne om inklusion af mennesker med etnisk minoritetsbaggrund og 
• Formidle og forankre opnået viden hos fagpersoner inden for det sociale-, sundheds- og skolefaglige område.

Projektet har blandt andet resulteret i en glimrende hjemmeside, der på de vigtigste sprog fortæller om danske handicaporganisationer, om det at komme ind i en organisation, når man har en anden etnisk baggrund og et område, der henvender sig til fagpersoner og andre, der har brug for viden om kultur og handicap. Hjemmesiden giver blandt andet også gennem personlige beretninger mulighed for at arbejde med dette vigtige emne. Den kan absolut anbefales og findes på adressen http://www.h-f-a.dk.

Kommentarer: Skriv din mening!

Hvor går det frem - og hvor går det tilbage?

 af Jan Jakobsen, @ 8 august, 2008

Center for Ligebehandling af handicappede har fingeren på pulsen, når det gælder om at overvåge inklusionen i det danske samfund.

Det er ikke altid, tingene går lige stærkt, når det gælder om at sikre mennesker med handicap muligheder for at deltage i alle samfundslivets aspekter. Det får man en helt klar fornemmelse af, når man læser blandt andet kvartalsmagasinet LIGHEDSTEGN, der udgives af Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH).

I LIGHEDSTEGN - der også kan …

…Downloades som pdf-fil - kan man læse de seneste resultater og vurderinger af undersøgelser, der blandt andet udføres af CLH. Det beskrives i ofte skarpe og veldokumenterede informationer om tingenes tilstand inden for udvalgte områder af livet med et handicap.

CLH blev oprettet i 1993 med dette formål at overvåge udviklingen inden for handicapområdet i forbindelse med, at Folketinget vedtog den såkaldte “Folketingsbeslutning om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere”. CLH fungerer også som sekretariat for Det Centrale Handicapråd.

Læs mere på CLH’s hjemmeside www.clh.dk.

CLH har en omfattende nyhedstjeneste og udsender som nævnt kvartalsmagasinet LIGHEDSTEGN. Disse og andre indlæg finder du på hjemmesiden under “Nyheder & Presse”.

Kommentarer: Skriv din mening!

Handicap og graviditet - Er det muligt?

 af Thomas Wibling, @ 5 august, 2008

Har du tænkt på at blive gravid og skulle have et barn? Synes du det kan virke stort og overvældende? Du føler dig måske ikke parat? Du ved ikke, om du som handicappet kan være en god og kærlig forælder - og hvad nu hvis dit barn bliver handicappet?

Først når du står midt i forældrerollen, finder du ud af, hvad det vil sige, at være forældre, om du kan stå distancen, og om du har ressourcerne. For mange nybagte forældre uden handicap er det en stor udfordring, og hvis barnet er handicappet kan det, afhængig af handicappet, være en så stor udfordring, at forældrene må vende op og ned på deres liv for at dække barnets behov.

Hvad med mennesker med handicap der gerne selv vil være forældre?

Hvordan er det for dem? Kan de klare udfordringen? Hvad hvis det barn de får også er handicappet? Der er mange spørgsmål der presser sig på - med god grund. At have et handicap og være forældre kan betyde, at der kan være mange ekstra udfordringer, som skal tackles og findes løsninger på. Forestil dig at du er døv - du vil ikke kunne høre dit barns gråd, som er af stor betydning i de første måneder af dets levetid, eller forestil dig du er blind - og ikke kunne se dit barn. Det kræver, at du finder måder at håndtere dette på, så du kan få det til at fungere og dække dit barns behov.

Hvad med de mennesker der har et handicap, som er arveligt, hvor der er chancer for, at den nyfødte også er handicappet? Her kan udfordringen virke endnu større, og det er nødvendigt at finde gode måder at løse udfordringen på.

Siden Sundhedstyrelsen begyndte at tilbyde alle gravide nakkefoldsskanning og dermed muligheden for at til-/fravælge sit foster, såfremt der er sansynlighed for at få et handicappet barn, som oftest født med downs syndrom, er tendensen at flere og flere fravælger handicappede fostre.

Har du erfaring med at være handicappet  forældre, så skriv lidt om de tanker du gjorde dig, før, og oså gerne efter du fik dit barn.

Kommentarer: Skriv din mening!

Brug dit handicapråd - Gør du det?

 af Jan Jakobsen, @ 1 august, 2008

En ny lovgivning sikrede i 2006, at der nu er handicapråd i alle kommuner.

Handicaprådene er sammensat af handicaporganisationerne med DH (Danske Handicaporgnisationer) som bærere af den ene side og politikere (og i nogle tilfælde embedsfolk) på den anden side. Handicaprådene er tænkt som et dialogforum, der behandler alle aspekter af det at have et handicap. Målet er at sikre, at man ude i den enkelte kommune får så høj grad af inklusion som muligt.

Har du en sag af principiel karakter (det må ikke være en personsag), så vil du kunne få god hjælp ved at henvende dig til dit lokale handicapråd. Der findes en samlet information om danske handicapråd på hjemmesiden www.kommunalehandicapraad.dk. Her kan du finde dit lokale råd, læse mere om, hvem der sidder i rådet og hvordan du kommer i kontakt med det. Også CLH (Center for Ligebehandling af Handicappede) har en række informationer, som du kan bruge. Deres hjemmeside har adressen www.clh.dk.

Kommentarer: Skriv din mening!

Tilmeld nyhedsbrev

 af Thomas Wibling, @ 28 juli, 2008

Tilmeld dig nyhedsbrevet. Og få information om nyt på Handicapforum.dk. Du kan, når som helst du ønsker dette, afmelde dig nyhedsbrevet.

Kommentarer: Skriv din mening!

Anders Matthesen - Vender tilbage

 af Thomas Wibling, @ 28 juli, 2008

Efter 2 års pause er Anders Matthesen tilbage på scenen med et helt nyt show. Showet kalder han “VENDER TILBAGE” og havde premiere den 1. august i Østre Gasværk teater. Premieren følges op med en turné rundt i landet.

Anders Matthesens er vendt tilbage med et stand-up show der ligger op til noget nær 90 minutters grineflip. Med en perfekt timing levere “Anden” den ene jokes efter den anden. På en rå og direkte facon udfordrer han danske normer, regler og traditioner og giver gæsterne stof til eftertanke.

Med respekt for mennesker med handicap…

…Bruger Anders Matthesen handicapverdenen til at opbygge og sende flere af budskaberne i sit show. Uden at krænke handicappede går han helt til grænsen med handicaphumor, der igen giver stof til eftertanke - også for mennesker uden handicap.

Billetter til stand-ud showet kan købes på www.billetnet.dk

Kommentarer: Skriv din mening!

Måske lidt nemmere med nye og nemmere veje

 af Jan Jakobsen, @ 26 juli, 2008

Med en ny kortfilm sætter Velfærdsministeriet fokus på, hvordan det måske kan blive lidt nemmere at leve med et handicap i fremtiden.

Udgangspunktet er en række individuelle historier om mennesker, der lever med vidt forskellige handicaps - og især på, hvordan deres hverdag kan blive lidt nemmere. De fleste, der lever med et handicap, kender frustrationen over, når ens hjælpemidler ikke fungerer og det bliver vanskeligere at klare sig selv. Det er måske ikke lige den indfaldsvinkel, som den travle sagsbehandler på kommunen har øje for.

Det er en del af baggrunden for denne lille film, der …

… Skitserer tre “veje”, der skal sikre, at det bliver nemmere at leve med et handicap. Servicevejen handler om den måde mennesker med handicap bliver mødt med af det offentlige. Medborgervejen handler om at sikre indflydelse på eget liv og endelig inklusionsvejen, der skal sikre mere inddragelse i samfundet.

Filmen er kun et enkelt af flere initiativer, som Velfærdsministeriet har sat i gang under titlen “Nye og nemmere veje”. Filmen vil blandt andet i handicaprådene kunne bruges til at skabe diskussion om, hvordan vi gør tingene - og hvordan det kan blive bedre. Filmen kan ses her - Klik her!

Læs mere om “Nye og nemmere veje” på Velfærdsministeriets hjemmeside: http://www.social.dk/ministeriets_omraader/handicap/nye_og_nemmere.html

Kommentarer: Skriv din mening!

Kernesund familie - Gør noget ved autisme og hyperaktivitet!

 af Thomas Wibling, @ 23 juli, 2008

Har du børn med autisme eller hyperaktivitet kan der være hjælp at hente i bogen kernesund familie af forfatteren Ninka-Bernadette Mauritson.

Bogen handler om hvordan dårlig kost og mangel på motion påvirker vores krop, og ikke mindst vores sind. Den giver forslag til, hvordan forældre kan forbedre tilstanden hos børn med autisme, hyperaktivtet og andre adfærdsproblemer.

Med udgangspunkt i familien Mauritsons egne erfaringer med at forbedre adfærdsproblemer hos deres eget barn, gennem kost og motion, udfordre forfatteren…

…flere tradionelle spisevaner. Hun får læseren til at tænke en ekstra gang over, hvad det egentlig er vi putter i munden. Måske tror vi ikke, at vi kan leve uden meget af det mad vi spise. Men vi kan også overveje, om det vi spiser, har en god eller mindre god indflydelse på vores sind og vores adfærd. I følge “Kernesund familie” er der meget vi kan gøre og spise som påvirker vores sind og adfærd i en positiv retning. Meget af det er lige til at gå til.

Ønsker du et sundere liv, at få bedre styr på autisme, hyperaktivtet og andre adfærdsproblemer, er bogen absolut værd at læse.

Ninka-Bernadette Mauritson: Kernesund familie
Politikkens Forlag
ISBN: 978-87-567-8506-8

Har du erfaringer med eller kommentarer til kost og adfærdsproblemer, så send en kommentar.

Kommentarer: Skriv din mening!

Nye flyregler for mennesker med handicap

 af Jan Jakobsen, @ 20 juli, 2008

Der er kommet nye EU-regler om flyrejser for mennesker med handicap.

Reglerne betyder en række forbedringer, der skal sikre den nødvendige hjælp uanset handicap både når det gælder bestilling af rejse, ankomst til lufthavn m.v.

Der er lavet en film, der i både tekst, tale og billeder fortæller om de nye regler på alle EU-sprog. Den kan ses på denne adresse http://ec.europa.eu/dgs/energy_transport/videos/transport/2008_06_prm_en.htm

Kommentarer: Skriv din mening!

In English

 af admin, @ 18 juli, 2008

http://translate.google.com/translate?u=www.handicapforum.dk&hl=da&ie=UTF8&sl=da&sl=en&tl=en&tl=da

Kommentarer: Skriv din mening!

Lovgivning der sikre mennesker med handicap kompensation

 af Thomas Wibling, @ 17 juli, 2008

Lovgivning kan være kompliceret at overskue - også på handicapområdet. Ny side på Handicapforum.dk om ordninger, der sikre mennesker med handicap kompensation, gør det let og hurtigt, at danne sig et overblik.

Ideen med siden er, at du let og hurtigt kan læse om de mange ordninger vi har til handicappede i Danmark . Læs for eksempel om:

Revalidering

Isbryderordningen

Hjælpemidler/ændringer af arbejdspladsen

Mentor/Personlig assistance

Fortrinsadgang

Fleksjob og skånejob

Mm.

Læs mere - Klik her!

Kommentarer: Skriv din mening!

Flyvende pige i kørestol

 af admin, @ 14 juli, 2008

Flyvende pige i kørestol

Kommentarer: Skriv din mening!

E-kursus - NYHED!

 af Thomas Wibling, @ 14 juli, 2008

Oplev hvad personlig udvikling kan gøre for dig - til trods for dit handicap! Få mange effektive værktøjer til at få mere ud af livet med et handicap!

SÆRLIGT INTRODUKTIONSTILBUD: Pris kr. 295, - (normal pris kr. 495,-)

Se mere her - Klik her!

Kommentarer: Skriv din mening!

Ordninger

 af Thomas Wibling, @ 14 juli, 2008

Her på siden kan du læse om de ordninger i Danmark, der sikrer mennesker med handicap kompensation for funktionsnedsættelsen, så de bedre kan fungere på arbejdsmarkedet.

Læs om:

• Revalidering
• Isbryderordningen for handicappede
• Hjælpemidler/ændringer af arbejdspladsen
• Mentor
• Opkvalificering ved ansættelse
• Personlig assistance til handicappede i erhverv
• Fortrinsadgang
• Fleksjob
• Skånejob med løntilskud
• Beskyttet beskæftigelse
• Sygedagpenge

Revalidering

Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk støtte, der bidrager til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Formålet er at forbedre et menneskes muligheder for at blive selvforsørgende ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er Jobcenteret, der træffer afgørelse om at yde hjælp til revalidering. Der kan give støtte til uddannelse, arbejdsprøvning, arbejdsoptræning eller oplæring på en virksomhed eller til at etablere selvstændig virksomhed.

Revalideringen tilrettelægges, så den er tilpasset den enkeltes forudsætninger, behov og ønsker om fremtidig beskæftigelse. Forud for revalideringsforløbet fastlægger modtageren og sagsbehandler en erhvervsplan. Planen fastlægger de elementer, der indgår i revalideringsforløbet, og en tidsplan, som normalt ikke kan overstige 5 år.

Hvis det er nødvendigt, kan revalidenden forud for selve revalideringen deltage i forberedende kurser, arbejdsprøvning eller lignende.

Mennesker på revalidering modtager en forsørgelsesydelse, som svarer til niveauet for højeste arbejdsløshedsdagpenge, hvis de er over 25 år, forsørger egne børn i hjemmet eller tidligere har haft arbejdsindtægter. Personer under 25 år modtager det halve. Hvis revalideringen består i ansættelse hos en arbejdsgiver, kan der gives tilskud til revalidendens løn.

Revalidering kan i visse tilfælde indebære, at revalidenden ønsker at etablere en selvstændig virksomhed, hvis revalidenden har de fornødne faglige og forretningsmæssige forudsætninger. Støtten gives som rentefrit lån og i nogle tilfælde som tilskud til forsørgelse i en kortere periode.

I revalideringsperioden kan revalidenden få dækket udgifter, der knytter sig til revalideringen. Det drejer sig om udgifter til bøger, kurser, kursusmaterialer, personlig assisstance og udgifter, der er begrundet i en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. Der er også mulighed for at få hjælp til transport.

Isbryderordningen for handicappede

Isbryderordningen er en form for praktikordning. Formålet med ordningen er, at nyuddannede med et handicap skal have erhvervserfaring, der gør det lettere at få et job senere. Gennem isbryderordningen ansættes en person med et handicap i en virksomhed på almindelige ansættelsesvilkår.

Når en person ansættes i en isbryderordningen er kravet, at løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller svare til lignende arbejde. Den øvre grænse for løntilskuddets størrelse er 100 kr. pr. time. Man kan ansættes i en isbryderordning i op til 1 år. Der gælder et krav om, at man skal have gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, at man skal mangle erhvervserfaring, samt at man skal ansættes i isbryderordningen senest 2 år efter uddannelsens afslutning.

Hjælpemidler/ændringer af arbejdspladsen

Hvis særlige arbejdsredskaber, hjælpemidler eller ændringer af arbejdspladsen gør handicappede i stand til at udføre et arbejde, er der mulighed for at få offentlig betalt hjælp til dette. Man kan få hjælp til eksempelvis specialindrettet værktøj, særlige arbejdsstole, opsætning af håndgreb, udvidelse af døre, installation af ramper og lift.

For at få bevilget hjælp skal arbejdsevnen være nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager, og hjælpen skal være af afgørende betydning for, at personen kan fastholde eller opnå beskæftigelse. Alle handicappede kan – uanset om de er i ordinært arbejde eller arbejdsgiveren får løntilskud – få denne hjælp. Også selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at modtage hjælp.

Betingelsen for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre ændringer af arbejdspladsen er, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at man kan deltage i tilbuddet, som fx kan være virksomhedspraktik. Eller også skal redskabet eller indretningen af arbejdspladsen kompensere for personens eventuelle begrænsninger i arbejdsevnen. Det er ligeledes et krav, at udgiften ligger ud over, hvad man normalt forventer, at arbejdsgiveren afholder

Mentor

Som noget nyt er det nu muligt at oprette en mentorordning på en uddannelsesinstitution eller en arbejdsplads. Ved en mentorordningen forstås, at en medarbejder i virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen frikøbes til at varetage en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære en person, såfremt det er af afgørende betydning for, at personen kan deltage. Der skal være tale om en oplæring, der ligger ud over, hvad man må forvente af virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.

En medarbejder i virksomheden varetager oplæringen, men i fx mindre virksomheder kan mentorfunktionen i stedet varetages af en ekstern konsulent. Ud over støtte til lønudgifter til medarbejderen, der påtager sig mentorfunktionen, kan der for at forbedre mulighederne for at varetage mentorordningen bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejdere. Der vil fx kunne oprettes mentorordninger til personer, der ansættes i skånejob og isbryderordninger eller er under revalidering.

Opkvalificering ved ansættelse

Arbejdsgivere kan søge om tilskud til udgifter i forbindelse med opkvalificering af medarbejdere, der er førtidspensionister, opfylder betingelsen for ansættelse i isbryderordningen eller har begrænsninger i arbejdsevnen og opfylder betingelserne om revalidering, men som ikke ansættes med løntilskud. Det er dog en betingelse for tilskuddet, at opkvalificeringen ligger ud over det, som man normalt må forvente at arbejdsgiveren står for som fx oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er normale for den pågældende arbejdsgiver.

Personlig assistance til handicappede i erhverv

Lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende med et syns-, høre- eller bevægelseshandicap har mulighed for at få personlig assistance i form af tolkebistand eller hjælp til de praktiske arbejdsfunktioner. Den personlige assistent må alene løse opgaver af rent praktisk art for den handicappede, fx kopiere på en kopimaskine, hvor kørestolsbrugeren ikke kan nå, eller løfte ting ned fra bogreoler. Den personlige assistent må altså ikke overtage den handicappedes arbejdsopgaver. Den personlige assistent ansættes i samme virksomhed som den handicappede eller i den handicappedes egen virksomhed. Arbejdsgiveren får et tilskud til udgifterne til den personlige assistent. Assistenten kan maks. bevilges i 20 timer om ugen, med mindre den handicappede har to forskellige handicap, fx er døvblind. Er det tilfældet, vil assistenten kunne bevilges i det fulde antal timer, den handicappede er ansat. Hvis den personlige assistent deltager i arbejdsbetingede rejser, herunder forretningsrejser til udlandet, vil arbejdsgiver også kunne få dækket udgifterne til dette. Personlig assistance kan også bevilges til ansatte i skåne- eller fleksjob, det vil sige job, som arbejdsgiveren modtager et løntilskud til.

Fortrinsadgang

Fortrinsadgangen betyder, at handicappede ved ansøgning til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere skal indkaldes til en ansættelsessamtale, hvis de opfylder de formelle uddannelseskrav, der stilles til stillingen eller hvis de godkendes af Jobcenteret. Handicappede kan støde på barrierer skabt af manglende kendskab til og fordomme om handicappede. For at nedbryde disse barrierer er der indført regler om fortrinsadgang for personer med handicap.

Vurderer den offentlige arbejdsgiver efter jobsamtalen, at den handicappede ansøger er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere, skal den handicappede ansættes i den ledige stilling. Ansætter virksomheden ikke personen med et handicap, skal virksomheden over for Jobcenteret redegøre for, hvorfor personen ikke er blevet ansat.

Fleksjob

Hvis en persons arbejdsevne er så nedsat, at personen ikke kan få eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, er der mulighed for at få oprettet en stilling med løntilskud - et såkaldt fleksjob. I fleksjob er der i ansættelsesvilkårene mulighed for at tage hensyn til den ansattes nedsatte arbejdsevne og særlige behov. Disse hensyn kan fx være, at den ansatte i løbet af arbejdsdagen har mulighed for hvilepauser, at den ansatte arbejder langsommere end de øvrige medarbejdere, eller at den ansatte arbejder på nedsat tid, men får fuld løn.

Det er en forudsætning for at være ansat i et fleksjob, at man ikke samtidig er på social pension. Fleksjob er en ordning, som først kommer på tale, når alle forsøg på at opnå beskæftigelse på normale vilkår samt revalidering er udtømt. Arbejdsevnen kan være nedsat af både fysiske, psykiske eller sociale årsager.

Private såvel som offentlige virksomheder kan oprette fleksjob. Med udgangspunkt i overenskomsten på det pågældende område aftaler arbejdsgiveren, den ansatte samt de faglige organisationer, hvilken løn personen i fleksjob skal have. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til den ansatte og modtager et løntilskud på 1/2 eller 2/3 af lønnen - dog maksimum 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende ansættelseområde og afhængig af, hvor meget arbejdsevnen er nedsat. Der er (4. kvartal 2002) ca. 21.600, som er i fleksjob.

Skånejob med løntilskud

Skånejob er job på særlige vilkår for personer under 65 år, der modtager førtidspension. Et skånejob med løntilskud er et job, hvor der tages særlige hensyn til den ansattes nedsatte arbejdsevne. Det kan eksempelvis aftales, at den ansatte holder bestemte tilrettelagte pauser i forbindelse med arbejdet.

En forudsætning for at få skånejob er, at pågældende ikke kan fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på det ordinære arbejdsmarked. Skånejob med løntilskud kan oprettes hos private og offentlige arbejdsgivere og inden for alle erhvervstyper. Ansættelse i et skånejob kan være på fuld tid såvel som på deltid.

Løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden fastsættes ved aftale mellem arbejdsgiveren og den, der skal ansættes og i samarbejde med de faglige organisationer. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til den ansatte i skånejobbet og modtager et løntilskud på 20 kr. pr. time (i særlige tilfælde 35 kr. pr. time) fra det offentlige. Personer i skånejob ikke kan ansættes i virksomheder, er der ejet af deres ægtefælle, registreret partner eller samlever.

Beskyttet beskæftigelse

Er en persons arbejdsevne så nedsat, at personen ikke kan ansættes i et job uden løntilskud eller i et fleks- eller skånejob med løntilskud, kan personen blive ansat i beskyttet beskæftigelse, fx på et beskyttet værksted.

De fleste, der ansættes i beskyttet beskæftigelse, har førtidspension som det væsentligste forsørgelsesgrundlag. Handicappede, der ikke modtager førtidspension, aflønnes oftest med den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller med den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Beskæftigelsen er i særlig grad rettet mod personer, som kan klare produktionsrettede opgaver, montage og pakkeopgaver til bearbejdning og færdiggørelse af produkterne. Et tilbud om beskyttet beskæftigelse kan kombineres med andre tilbud, fx tilbud om specialundervisning.

Sygedagpenge

Er der tale om ansættelse i et fleksjob, refunderes udgiften til sygedagpenge allerede fra den ansattes første hele fraværsdag, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt. Derudover følger reglerne for sygedagpenge de samme regler for sygedagpenge, som hvis pågældende var ansat i et job på almindelige vilkår.

Hvis man har en væsentlig øget sygdomsrisiko på grund af en langvarig og/eller kronisk lidelse, og denne lidelse medfører, at pågældende har mindst 10 fraværsdage på et år, er det muligt at få en § 28 aftale.

Hvis den ansatte har en § 28 aftale, fritages arbejdsgiveren for udgiften til sygedagpenge til den ansatte i de to første uger af sygefraværet (den periode som arbejdsgiveren normalt er forpligtet til at betale sygedagpenge). Hvis man er fraværende på grund af anden sygdom end den, der giver anledning til § 28 aftalen, har arbejdsgiveren ikke ret til refusion af sygedagpenge i de to første uger.

Der er i nogle situationer også mulighed for at indgå en § 28 aftale i forbindelse med en indlæggelse eller ambulant behandling.

En § 28 aftale skal indgås skriftligt mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Hvis man skifter arbejdsgiver, skal der indgås en ny aftale, men ikke hvis man flytter kommune. Aftalen skal godkendes for et år af gangen.

Kommentarer: Skriv din mening!

Din hjerne narrer dig

 af Thomas Wibling, @ 14 juli, 2008

Har du set på det samme billede som dit barn eller din partner og oplevet, at i ser noget forskelligt? Vores hjerner ser ikke altid det samme.

Dette kan give anledning til sjove oplevelser, men også misforståelser og uenigheder. Selv fra børn til voksne er der stor forskel på hvad barnets og den voknes hjerne oplever - et barns hjerne er endnu ikke programmeret til at se de samme ting som voksne.

Se disse sjove og mærkelige…

…billeder og se hvordan din hjerne narrer dig: Din hjerne narrer dig - klik her!

Sjovt og anderledes, ik

Har du andre lignende ting der kan narrer vores hjerne, så skriv om det i kommentarfeltet.

Kommentarer: Skriv din mening!

Din hjerne narrer dig - klik her!

 af admin, @ 13 juli, 2008

Din hjerne narrer dig - klik her!

Den menneskelige hjerne

Kommentarer: Skriv din mening!

Få gode tips til at møde kørestolsbrugere

 af Thomas Wibling, @ 10 juli, 2008

Har du nogensinde mødt en kørestolsbruger og ønsket at du vidste, hvordan du bedst kunne være sammen og kommunikere med vedkommende? Få gode tips her…

Når du er i kontakt med en kørestolsbruger, som har en hjælper, eller andre personer med, bør du tale direkte til kørestolsbrugeren og ikke tale til vedkommende gennem ledsageren. Dette kan selvfølgelig være nødvendigt hvis kørestolsbrugeren ikke selv er i stand til at kommunikere med dig. I disse tilfælde støtter ledsageren kørestolsbrugeren i kommunikationen.

Gode råd der kan gavne når du er sammen med en kørestolsbruger:

Hils ved at give hånd – ligesom du vil gøre til andre. Kan personen ikke kan give et håndtryk, kan du lægge din hånd på vedkommendes hånd som en hilsen, eller give et let tryk på personens arm/skulder.

Stå foran kørestolsbrugeren så i har øjenkontakt.

Det er optimalt, hvis samtalen kan foregå i øjenhøjde, ved at man sætter sig på en stol eller andet.

Det er vigtigt, at du holder en behagelig afstand, så den du taler med ikke skal belaste nakken for at se dig i øjnene.

Giv dig tid til at lytte, når personen i kørestol forklarer, hvordan han/hun gerne vil have evt. hjælp.

Hvis kørestolsbrugeren har talebesvær, er det vigtigt, at du er tålmodig og ikke vender hovedet væk, men har lyttende øjenkontakt.

Disse råd er hentet fra publikationen “Det gode møde” som er udgivet af Center for Ligebehandling af Handicappede.

Kender du andre gode råd i møde med kørestolsbrugere, som andre kunne have gavn af at vide, så er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet.

Kommentarer: Skriv din mening!

Nyhedsbrev stiller skarpt på fordomme

 af Jan Jakobsen, @ 7 juli, 2008

Med nyhedsbrevet “Nye veje” stilles der skarpt på fordomme over for mennesker med handicap på arbejdsmarkedet.

Kan man køre bil, når man har epilepsi? Kan man ansætte en person med stomi? Kan man arbejde, når man har fibromyalgi? Kan en kørestolsbruger køre truck?

Disse og mange andre forestillinger om forskellige handicaps stilles der skarpt på i nyhedsbrevet “Nye veje”, der udgives af vidensnetværket Handicap og Arbejde. Målet med såvel netværket som nyhedsbrevet er at gøre op med de mange forestillinger og fordomme, der er i virksomheder over for mennesker med handicap - og hos mennesker med handicap.

Forestillinger, der gør det svært at komme ind på arbejdsmarkedet, hvor der i øjeblikket ellers er brug for bogstaveligt talt alle, uanset om man kan krybe eller gå.

Vidensnetværket Handicap og Arbejde, der er et projekt, kører til og med 2010. Det gennemføres med Danske Handicaporganisationer som tovholder. Tredje nummer af nyhedsbrevet “Nye Veje” er lige kommet på gaden. Udover at komme i tryk kan det findes på web både som pdf og i en tekstudgave.

Nyhedsbrevene finder du på webadressen: www.vidensnetvaerket.dk/nyhedsbreve-tekster.

Vidensnetværket driver i øvrigt også en nystartet og alligevel meget informativ hjemmeside med en række personhistorier fra det virkelige liv, der beskriver, hvordan barrierer i forhold til arbejdsmarkedet kan løses og som har en god oversigt over støttemuligheder. Tilsammen udgør det et perfekt arbejdsredskab inden for feltet handicap og arbejde.

Selve hjemmesiden finder du på webadressen: www.vidensnetvaerket.dk.

Kommentarer: Skriv din mening!

Vores imponerende hjerne og krop

 af Thomas Wibling, @ 4 juli, 2008

Har du nogensinde tænkt på hvor fantastisk og imponerende vores hjerne og krop er? Har du tænkt på hvor stort et arbejde vores hjerne og krop gør for at få hele vores maskineri til at fungere?

Se en tankevækkende film om hjernens og kroppens arbejde og potentiale. Den giver stof til eftertanke - på den gode måde…

Kommentarer: Skriv din mening!

Møde med kørestolsbruger

 af admin, @ 3 juli, 2008

Kommentarer: Skriv din mening!

Servicebranchen mest rummelig overfor handicappede

 af Thomas Wibling, @ 1 juli, 2008

De offentlige virksomheder inden for servicebranchen topper når det gælder ansættelse af handicappede konkludere en slutanalyse fra Marselisborg.

Derudover øges sandsynligheden for, at en offentlig servicevirksomhed har mere end en handicappet medarbejder ansat når det totale antal medarbejder er større end 50 medarbejdere.

Slutanalysen peger på at det, at de større offentlige servicevirksomheder er mest rummelige overfor handicappede medarbejdere er et fingerpeg om, at de har ressourcerne og kapaciteten til at ansætte flere personer med handicap.

Slutanalysen er fra den 5. juni og udarbejdet på baggrung af Danske Handicaporganisationers projektet “Fra barriere til karriere”.

Kommentarer: Skriv din mening!

Links

 af Thomas Wibling, @ 28 juni, 2008

Her finder du en række links indenfor handicapområdet. Det kan være indenfor, karriere, samliv, behandling, personlig udvikling, kost mm. Hvis du har et godt websted du vil anbefale, så skriv det i kommentarfeltet nederst på siden. Når vi modtager dit forslag, vil vi hurtigst muligt kigge på det og sætte det på listen. Er det dit eget websted vil det dejligt hvis du også linker tilbage til Handicapforum.dk. På forhånd tak

Personlig udvikling og foredrag:

thomaswibling.dk - Hvis du har brug for undervisning eller foredrag om handicap?
coaching for mennesker med handicap - Hvis du har brug for at komme videre?
handicapcoaching - Energi til vækst

Handicaporganisationer og -forbund:

cabiweb.dk - Center for Aktiv Beskæftigelses Indsats
handicap.dk - Danske Handicaporganisationer
dhf-net.dk - Dansk Handicap Forbund
jjk.dk - Artikelskrivning og tekster til web

Stat og kommune:

kommunalehandicapraad.dk - Alle der arbejde med handicap og handicappolitik

Job og karriere:

ijobnu.dk - Den direkte vej mellem virksomheder og mennesker med handicap
fleksjob.dk - Aktiv beskæftigelsesindsats og det rummelige arbejdsmarked
potentialet.dk - Udnyt potentialet

Rådgivning:

netsygeplejersken.dk - Professionel rådgivning for private

Kommentarer: Skriv din mening!

Jason Watt - Fordi jeg vil

 af Thomas Wibling, @ 28 juni, 2008

Forestil dig at livet køre på skinner og alt er som det skal være. Du er på vej mod dine største drømme i dit liv og pludselig er uheldet ude. Du mister førligheden og dit liv ændre sig radikalt og dine drømme synes uden for rækkevidde…

Dette er hvad Jason Watt oplevede. Han var på vej mod sin største drøm - at køre i Formel 1 klassen - og pludselig binder en motorcykelulykke ham til en kørestol resten af livet.

Jason Watts bog “Fordi jeg vil” er en spændende og gribende beretning om hans tur ned i grøften og hans seje kamp tilbage til et bemærkelsesværdigt liv, som en af de allerbedste racerkøre. Det er en usentimental historie som prikker til hele følelsesspekteret hos læseren. En absolut anbefalingsværdi bog!

God læselyst!

Jason Watt: Fordi jeg vil
People´s Press 2007
ISBN: 978-87-7055-250-9

Kommentarer: Skriv din mening!

Jason Watt - Fordi jeg vil

 af admin, @ 25 juni, 2008

Bog af Jason Watt

Kommentarer: Skriv din mening!

Punktskrift for blinde

 af admin, @ 25 juni, 2008

Billede af punktskrift for blinde

Kommentarer: Skriv din mening!

Kommuniker bedre med blinde

 af Thomas Wibling, @ 24 juni, 2008

Er du ikke selv blind eller svagtseende, kan det virker anderledes og utrygt at kommunikere med mennesker der er det. Ved at tage simple forholdsregler, kan kommunikationen blive rigtig god.

Det at være blind kan strække sig over forskellig grader af synsnedsættelse. Det kan strække sig fra at være fuldstændig blind til at have lidt syn, som for eksempel at kunne skelne mellem om det er lyst eller mørkt. Andre har områder af deres syn, som de stadig kan bruge. Afhængig af hvordan den synshandicappede syn er, er der mange hjælpemidler, som kan lette kommunikationen på forskellige måder og områder.

Hjælpemidler

Ofte bruger blinde lydmedier, som for eksempel tv, radio og at få tekst læst op fra PC (se www.adgangforalle.dk). Derudover finder der masser af lydbøger, lydaviser, optiske hjælpemidler og ikke mindst anvendes punktskriftalfabetet på specielle skrivemaskiner og computere, som virker til dette alfabet. Hvilket hjælpemiddel der er optimalt får den enkelte og det afhænger af i hvilket forum den blinde befinder sig i.

Mødet med synshandicappede

Møder vi en blind vil vi normalt se, at de bruger et internationalt færdselsmærket manden med den hvide stok“. Mærket betyder at brugeren af mærket er synshandicappet. Derudover bruger den synshandicappede stokken som en slags “øjne på stilke”, som de kan føle sig frem med, når de færdes rundt. Sidst, men ikke mindst, er stokken et signal til omverdenen om, at det kan være nødvendigt med en række forholdsregler, som sikre at kommunikation med den synshandicappede bliver en god oplevelse.

Gode råd til at styrke kommunikationen med synshandicappede

Disse råd er hentet fra publikationen “Det gode møde” som er udgivet af Center for Ligebehandling af Handicappede.

Præsentér dig og tal til den blinde, inden du giver hånd. Tag selv den fremstrakte hånd, når du hilser. Hils ikke kun med et nik eller et smil.

Tal direkte til den blinde og ikke gennem andre personer.

Det er ok at bruge ordene ”se” og ”blind” – det gør den blinde selv.

Du ledsager bedst en blind person ved at lade ham eller hende tage under armen og ikke omvendt.

Når du ledsager en blind, bør du fortælle om omgivelserne og eventuelt forklare uventede lyde.

Lad den blinde mærke ryg- eller armlænet, når du anviser en siddeplads.

Hjælp med at finde håndtag i tog eller bus. Anden hjælp er ofte unødvendig.

Ønsker du at henvende dig til en blind under en samtale mellem flere, bør du nævne vedkommendes navn eller markere ved en let berøring.

Gør opmærksom på din tilstedeværelse, når du kommer ind i et lokale, mens du er der, og når du forlader lokalet.

Lad døre stå helt åbne eller være helt lukkede. Halvåbne døre er farlige, fordi blinde går direkte ind i dem.

Tilbyd hjælp når du deltager i et måltid sammen med en blind. Fortæl hvad der serveres og betragt for eksempel tallerkenen som et ur: kartoflerne ligger kl. 10.00, kødet kl. 2.00 osv.

Kender du andre gode råd i kommunikation med blinde, som andre kunne have gavn af at vide, så er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet.

Kommentarer: Skriv din mening!

Fordomme holder mange handicappede uden for arbejdsmarkedet

 af admin, @ 24 juni, 2008

Omkring halvdelen af de arbejdspotentielle handicappede står uden et arbejde. En meget stor mængde ressourcer går tabt her for det danske arbejdsmarkede. Årsagen er ikke, at de er handicappet, men at der eksistere en række fordomme på arbejdsmarkedet.

Handicappede møder fordomme om hvad de kan og ikke kan, og hvor meget det kræver at ansætte og have en handicappet ansat. Mange af disse fordomme skyldes, at arbejdspladsen ikke ved nok om, hvad det betyder at have et handicap og hvordan et samarbejde med en handicappet medarbejder skal gribes an.

Eksempler på tanker, som nogle arbejdspladser gør sig omkring handicap er, om handicappede kan præstere en stabil arbejdsindsats eller om de har eller kan tilegne sig de nødvendige kvalifikationer og kompetencer.

Kommentarer: Skriv din mening!

Job årsag til mange handicap

 af Thomas Wibling, @ 12 juni, 2008

Der er god grund til at passe ekstra på når vi går på arbejde. Mere end 4 af 10 handicappede har fået deres handicap på deres arbejde.

En ny rapport fra Det Nationale forskningscenter for Velfærd (SFI) viser at 43 procent af handicappede i Danmark er blevet det i forbindelse med deres arbejde. I undersøgelsen medvirkede over 9000 handicappede og den fortæller også, at det langt fra alle der er født med deres handicap - kun 10 procent af dem er født med deres handicap.

At få et handicap midt i karrieren kan ændre tilværelsen radikalt. Det kan betyde at karrieren skal gå nye veje, at ansættelse under særlige vilkår er nødvendigt for at kunne blive på arbejdsmarkedet eller i værste fald en ny fremtid på førtidspension - dette kan have stor betydning for livskvaliteten. Derfor er det vigtigt at være forsigtig og ikke mindst kende sikkerhedsreglerne, og gøre en aktiv indsats for at forebygge at arbejdsskaden sker.

Kender du en historie eller oplevelse, hvor jobbet var årsag til handicap, så skriv lidt om den i kommentarfeltet.

Kommentarer: Skriv din mening!

Hver fjerde har handicap

 af Thomas Wibling, @ 10 juni, 2008

Tidligere arbejdskraftundersøgelse fra 2002 lavet af Danmarks Statistiks fortæller at hver femte person har enten længerevarende helbredsproblemer eller handicap. En rapport fra 2006 lavet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser at antallet nu kan være endnu højere.

En rapport fra SFI fortæller at hver fjerde person mellem 16 og 64 år siger, at de har et handicap, længerevarende helbredsproblemer eller helbredsproblemer på grund af nedslidning.

Af dem der enten har handicap, længerevarende helbredsproblemer eller helbredsproblemer på grund af nedslidning eller en kombination, fordeler procenter sig således:

• 8,2 pct. angiver at de både har handicap og nedslidning
• 2,4 pct. angiver at de har nedslidning
• 14,5 pct. angiver at de har handicap eller længerevarende helbredsproblemer.

75 pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år har - i følge rapporten fra SFI - ingen handicap, længerevarende helbredsproblemer eller helbredsproblemer på grund af nedslidning.

Kommentarer: Skriv din mening!

Handicapsvømning i særklasse

 af Thomas Wibling, @ 2 juni, 2008

Idræt byder på imponerende præstationer og der ofte bliver mere og mere imponerende. I handicapidrættens verden udføres også helt særlige og specielle præstationer, der er imponerende på en anderledes måde.

At en cykelrytter eller en løber vinder med under en hundrededel af et sekund er flot og imponerende, men at en handicapssvømmer uden arme tager kampen op mod konkurrenter der har alle kropsdele og vinder, er imponerende og en helt særlig præstation.

 Se en film med et imponerende svømmeheat…

Kommentarer: Skriv din mening!

Citater om handicap

 af Thomas Wibling, @ 27 maj, 2008

En god og sjov måde at rykke ved holdninger om handicap.

Citater fortæller noget som læseren, på helt deres egen måde, kan forholde sig til og ligge det i det, som læseren har lyst til. De kan være inspirerende at opleve, og ofte udfordrer og rykker citater ved vores holdninger.

Se citater om handicap her…

“Selv om man ikke kan hoppe, kan man godt stå på spring” - Citat, Udnyt Potentialet

“Selv om de ikke kan se, skal de nok få øje på dig” - Citat, Udnyt Potentialet

“Selv om man ikke kan bevæge armen, kan man godt ryste ideer ud af ærmet” - Citat, Udnyt Potentialet

”Kan du finde kompetencer og muligheder, som dit handicap skaber for dig, har du nicher, hvor du er foran mennesker uden handicap” - Citat, Thomas Wibling

“Selv om du ikke kan hører, kan du godt være god til lytte” - Citat, Thomas Wibling

“Selv om du ikke kan se, kan du godt være visionær” - Citat, Allan Lyhne

“Man kan godt være blind, og se godt ud” - Citat, Michael Frederiksen

“Man kan godt være døv, og skulle lægge “øre” til meget” - Citat, Michael Frederiksen

 Kender du andre gode citater om handicap, så skriv dem i kommentarfeltet.

Kommentarer: Skriv din mening!

Døve, hørehæmmede og døvblinde uden for indflydelse

 af Jan Jakobsen, @ 22 maj, 2008

Et misforhold mellem behov og bevillinger i det såkaldte Sociale Tolkeprojekt medfører, at mennesker, der er døve, hørehæmmede og døvblinde sættes uden for indflydelse i det danske samfund. Allerede i april var der mangel på midler til tolkning ved sociale lejligheder. En ekstrabevilling på 10,2 mio. kr. fra Folketinget betød imidlertid, at der nu er åbnet for brug af tolke igen.

- Det er dejligt, at projektet er åbnet igen, men bevillingen på 10,2 mio. kr. er langt fra er nok til at dække behovet, og derfor er projektet genåbnet i en stærkt reduceret udgave, siger Asger Bergmann, der er formand for Danske Døves Landsforbund ien henvendelse til Folketinget. - En del tolkeområder er skåret fra: Bl.a. deltagelse i interessepolitisk arbejde (undtagen bestyrelsesmøder), forældremøder på børns skoler og daginstitutioner, fritidsaktiviteter, fritidsundervisning og der ydes fremover kun reduceret tolkedækning ved sociale begivenheder.

Danske Døves Landsforbund påpeger, at beslutningen om at reducere områderne, der kan bruges tolk til, blandt andet har indflydelse på mulighederne for at deltage i demokratiske fora. Det hedder  i henvendelsen, at døve, hørehæmmede og døvblinde ikke længere har mulighed for at deltage i møder i handicapbevægelsen, der netop skal varetage interesser for mennesker med handicap.

- Vi mener, at det er et stort demokratisk problem, at vi ikke længere har mulighed for at varetage egne interesser i handicapbevægelsen – endsige deltage i det politiske liv i øvrigt, for møder i almindelige vælgerforeninger er naturligvis også helt udelukket., hedder det i henvendelsen fra Danske Døves Landsforbund.

Social tolkning indgår i den ændring af Lov om Social Service, som Folketinget i øjeblikket arbejder på, og som foruden tolkning ved sociale aktiviteter også indbefatter områder som forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet, borgerstyret personlig assistance og styrket indsats overfor kvinder og børn på krisecentre.

Adspurgt i Folketingets Socialudvalg har Velfærdsminister Karen Jespersen kun lovet, at hun ”i samarbejde med satspuljeordførerne vil sikre, at mennesker med et hørehandicap fortsat i et vist omfang vil have adgang til tolkning gennem Det Sociale Tolkeprojekt, indtil det er afklaret, hvad der videre skal ske.”.

Kommentarer: Skriv din mening!

15 procent af høreapparater anvendes ikke

 af Thomas Wibling, @ 18 maj, 2008

Det kan være svært at vænne sig til sit nye høreapparat. Efter en periode, hvor mange høreapparatbrugere har givet deres nye høreapparat en chance, ender, i følge audiologisk overlæge Steen Gimsing, omkring 15.000 ud af de 100.000 høreapparater, der udleveres af offentlige om året, i skuffen.

Det kan virke som mange høreapparater der ikke anvendes, og som et spild af penge og ressourcer, og ikke mindst at ejerne af høreapparaterne ikke får den forventede oplevelse af deres nye høreapparater. På trods af, at det ikke er realistisk, at ingen høreapparater skulle ende som skuffeapparater, kan det med den rette opmærksomhed være færre høreapparater.

Det er ganske normalt…

…At det tager tid at vænne sig til nye høreapparater. Dit eller dine øre skal vænne sig til pasformen på den del der sidder i øregangen. Din hjerne skal vænne sig til de nye lyde og at velkendte lyde pludselig lyder anderledes. Det tager tid for hjernen, at lære det nye lydunivers at kende og tolke det, og ikke mindst få filtreret og kategoriseret lydene så det nye lydunivers er optimalt for dig som bruger.

Det er meget forskelligt fra bruger til bruger, hvor lang tid det tager for øregangene og for din hjerne, at vænne sig til det nye. Det kan tage lige fra få dage, til en måned og måske mere, og hvis du kan mærke, at det går bedre og bedre, er du på rette vej. Kan du derimod ikke mærke at det bliver bedre, selv om du har givet dine nye høreapparater, dine øregange og din hjerne en fair chance, kan du gøre følgende:

• Sørg for at du får den rette rådgivning omkring dine nye høreapparater. Umiddelbart kan det være svært at sikre sig og det er en god idé, at forberede dig på, hvad du vil spørge Høreklinikken om. Spørg heller en gang for meget end en gang for lidt. 

• Sikre dig at lydgengivelsen er optimal og tilfredsstillende. Hvis du ikke er tilfreds med lydgengivelse, så tag kontakt med Høreklinikken og få det justeret. Du kan opleve at der skal flere justeringer til inden du er tilfreds.

• Have formstøbte propper som passe i dine øre. Det er naturligt at dine øregange skal vænne sig til de nye propper, men bliver du ved med at mærke ubehag, så tag kontakt med Høreklinikken og tal med dem om at få nye formstøbninger eller tilpasset dem du allerede har.

• Snak med andre der bruger høreapparater. Måske kan de give dig gode informationer og fortælle hvordan det virker for dem.

Har du selv haft oplevelser med nye høreapparater, eller har du gode råd til, hvordan andre kan lykkedes bedre med deres nye høreapparater, er du velkommen til at skrive om det i kommentarfeltet.

Kommentarer: Skriv din mening!

høreapparat

 af admin, @ 15 maj, 2008

Det kan være svært at vænne sig til sit nye høreapparat

Kommentarer: Skriv din mening!

høreapparat

 af admin, @ 15 maj, 2008

Det kan være svært at vænne sig til sit nye høreapparat

Kommentarer: Skriv din mening!

Omega-3 har positiv indvirkning på autisme, Aspergers og ADHD

 af Thomas Wibling, @ 14 maj, 2008

Omega-3 fedtsyrer styrker kredsløbet og har en positiv betydning for psykiatriske tilstande som for eksempel depressioner, autisme, Aspergers og ADHD.

Ikke alene har Omega-3 fedtsyrer en blodfortyndende effekt, og har derfor en positiv betydning overfor kredsløbssygdomme og hjerteproblemer, men fedtsyrerne har også en positiv indvirkning på mentale forstyrrelser. Ca. 30 procent af vores hjerne består af fedt, og alene af den grund, er fedtet kvalitet ikke uden betydning for hvordan hjernen og vores mentale tilstand fungere.

ADHD, skizofreni og autisme vil i nogle tilfælde kunne lempes…

…Ved at spise eller øge omega-3 indtagelse. Der er lavet undersøgelser der viser at mennesker med autisme og Aspergers har mangel på Omega3- fedtsyrer i deres kost.

I New Zealand spiser man i snit 18 kg. fisk per person og 6 procent af befolkningen lider af depression. I Japan spiser man 64 kg. fisk, og her lider kun 1 procent af befolkningen lider af depression. For nybagte mødre viser undersøgelser, at der er større chance for fødselsdepression, blandt dem der ikke spiser fisk. For depressive patienter er der i USA lavet undersøgelser der viser en klar bedring ved at øge omega-3 indholdet i deres kost - Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem det du spiser og hvordan du har det.

Produkter, der typisk indeholder omega-3 fedtsyrer er:

• Fisk (laks, ørred, sardin, tun, makrel, helleflynder)
• Vildt
• Valnødder
• Hørfrø olie (eller ristede frø til salat)
• Borasolie (hjulkrone)
• Tang
• Grønne salater
• Soja olie
• Diverse kosttilskud

Har du erfaringer med at du har fået det bedre ved at ændre din kost, så skriv om din erfaring.

Kommentarer: Skriv din mening!

Jørgen Schiønning: Slangetæmmeren

 af Jan Jakobsen, @ 11 maj, 2008

Sjældent har jeg læst en så vedkommende bog om handicap skrevet af en, der selv sidder i saksen - og så er den tilmed velskrevet og let at læse… hvis man ser bort fra alle de problematikker, man som læser konfronteres med.

Hånden på hjertet: bøger om handicap skrevet af mennesker med handicap kan let blive tårepersere om livets modgang og en frygtelig skæbne. Det kan have en tendens til at virke selvudstillende og udvikle sig til noget meget navlebeskuende. Der er dog heldigvis også en lang række undtagelser, og blandt de meget behagelige overraskelser i denne gruppe er Jørgen Schiønnings bog “Slangetæmmeren”.

Kort fortalt…

…Er Jørgen Schiønning uddannnet læge (patolog) og har forsket i sygdommen A.L.S., der er en usædvanlig agressiv form for sclerose. I 2003 fik Jørgen Schiønning selv konstateret A.L.S. og på rekordtid måtte han revurdere hele sit liv, arbejde og familiesituation. Han måtte tage livsvigtige beslutninger og sætte sig nye mål for, hvad han kunne, ville og turde. Han måtte i bogstaveligste forstand tæmme slangerne i sit liv. Da Jørgen Schiønning skrev bogen i 2006, kunne han kun bruge sine hænder ganske lidt fra sin elektriske kørestol med påmonteret respirator.

Når man er læge og forsker og har en undersøgende og meget videnskabelig og pragmatisk holdning til, hvordan livet skal dissekeres og forstås (Jørgen Schiønning kalder det et sted i bogen arrogant), giver det naturligvis nogle ekstra knubs, når man selv skal lære at håndtere sådan en forandring i sin livssituation.

Når man oven i købet er i stand til at se og reflektere over og forstår irrationaliteten i livet i det øjeblik, man bliver bragt i denne situation, så bliver det både spændende og vedkommende at læse om. Jørgen Schiønning gør det på en måde, der rækker langt ud over hans egen situation og gør det til en bog om nogle helt fundamentale og almene menneskelige valg.

Det gør det til en bog, der er værd at læse - for alle.

Jørgen Schiønning: Slangetæmmeren
Aarhus Universitetsforlag 2007
ISBN-10: 8779343066
ISBN-13: 9788779343061

Kommentarer: Skriv din mening!

Socialområdet bruger mange penge på hjælpemidler til handicapområdet

 af Thomas Wibling, @ 8 maj, 2008

Det danske samfund bruger mange penge på hjælpemidler til mennesker med handicap. I 2003 havde socialområdet udgifter for lidt over 3 milliarder kroner svarende til 21 % af alle udgifter på handicapområdet.

Udgifterne er fordelt på forskellige typer af hjælpemidler, og nogle af posterne omfatter personer over 67 år og andre omfatter ikke personer over 67 år.

Fordelingen af udgifterne…

…Ser således ud i henholdsvis 2002 og 2003 (alle beløb i million kroner):

• Støtte til køb af bil 1): År 2002 = 457,7 - År 2003 = 433,7
• Ortopædiske hjælpemidler: År 2002 = 189,7 - År 2003 = 185,7
• Inkontinens – og stomihjælpemidler: År 2002 = 172,5 - År 2003 = 175,8
• Andre hjælpemidler: År 2002 = 529,9 - År 2003 = 527,8
• Forbrugsgoder: År 2002 = 45,1 - År 2003 = 4,0
• Hjælp til boligindretning: År 2002 = 86,8 - År 2003 = 111,2
• Støtte til individuel befordring: År 2002 = 21,4 - År 2003 = 21,1
• Optiske synshjælpemidler 1): År 2002 = 42,9 - År 2003 = 43,5
• Arm- og benproteser 1): År 2002 = 77,6 - År 2003 = 91,2
• Høreapparater 1): År 2002 = 251,2 - År 2003 = 309,9
• Amtskommunal medfinansiering 1): År 2002 = 136,8 - År 2003 = 85,5
• Pasning af døende i eget hjem 1): År 2002 = 92,9 - År 2003 = 107,2
• IT-hjælpemidler og IT-forbrugsgoder 1): År 2002 = 13,3 - År 2003 = 15,6

1) Omfatter personer over 67 år.

Bemærk at tabellen indeholder ikke alle udgiftsposter.

Kilde: Arbejdsmarkedsgruppen vedr. plan for dæmpet udgiftsvækst på handicapområdet og Danmarks Statistik.

Kommentarer: Skriv din mening!

René Nielsen: Halv mand - Helt menneske

 af Thomas Wibling, @ 6 maj, 2008

Kender du det at livet går dig imod, og at du oplever det nærmest umuligt at overvinde modgangen? Har du oplevet, at netop som du har overvundet den første, opstår der en ny og større, som kræver endnu mere at overvinde? I bogen “Halv mand - Helt menneske” fortæller René Nielsen om hans liv, som har været fyldt med forhindringer og modgang, som kun de færreste ville overvinde, og opnå et godt og bemærkelsesværdigt liv, og blive en inspirationskilde til andre mennesker.

René Nielsens historie er bevægende og imponerende og den vækker hele følelsesspekteret. René fortæller, hvordan han i det meste af sit liv, er blevet udsat for hårde og umenneskelige oplevelser og udfordringer, der toppes af hans tragiske togulykke, hvor han mister begge sine ben, og hans imponerende kamp for igen at få et godt og meningsfuldt liv.

Med sin evne til at holde sig selv fast på sine mål og sin stålsatte vilje overlever René Nielsen sin togulykke og træner kæmper sig mål for mål tilbage til et værdigt liv og vinder den ene Paralympics medalje efter den anden - Et liv med resultater der kun kan indgyde den dybeste respekt. René Nielsen har løftet handicapidrætten i Danmark og er en inspirator og forbillede for, hvordan man ved at være åben for muligheder, målrettet og viljefast kan forbedre sin situation og overvinde selv de mest utænkelige udfordringer.

Bogen er velskrevet, medrivende, spændende og lærerig, og kan så absolut anbefales.

 Rigtig god læselyst!

Kommentarer: Skriv din mening!

halv mand hel menneske

 af admin, @ 4 maj, 2008

René Nielsen: Halv mand - Hel menneske

Kommentarer: Skriv din mening!

Nu kan handicappede pludselig godt bruges

 af Thomas Wibling, @ 4 maj, 2008

Arbejdsmarkedet har svært ved at finde arbejdskraft og skriger efter ressourcer, der kan besætte de mange ledige stillinger. Luksusproblemet tvinger arbejdspladserne til at være kreative med hvordan de finder arbejdskraft, og til at være fleksible og ansætte personer med handicap.

Tidligere var det svært for mange handicappede at få et job og bide sig fast i arbejdsmarkedet, og på grund af at der mangler arbejdskraft er det lettere i dag. Arbejdspladserne er blevet meget mere åbne over for at ansætte personale med handicap. Det kan give personer med handicap, en oplevelse af, at nu, hvor der mangler arbejdskraft, kan de pludselig godt bruges.

På trods af, at handicappede kan opleve situationen som en slags forskelsbehandling og måske nedværdigende, skal de handicappede være positive overfor situationen, fordi at de nu har en bedre chance for at få et job, og bevise deres værd på arbejdsmarkedet. Dette kan være en yderligere øjenåbner for arbejdspladserne, over for det potentiale, der ligger hos personer med handicap. Det kan være med til at forebygge, at mange handicappede står uden arbejde, hvis luksusproblemet forsvinder og arbejdsløsheden atter stiger.

Kommentarer: Skriv din mening!